Efter en meget lang flyrejse med stop i Istanbul, ankom jeg med August Holmgren i Sharm-el-Sheik i Egypten kl. 5 torsdag morgen for at spille to 15.000$ Futures. August mødte en sjov type og vandt 6-0 6-0.

Vi havde ikke overskud til hverken ris eller ros til Sierra Resort Hotel, som ligger midt ude i ørkenen. Ikke engang ørkenen ænsede vi ved køreturen ind. Vi tjekkede ind som to zombier og faldt om i vores senge.

Alarmen vækkede os 9:45, så vi kunne nå at spise morgenmad, for på resorter, skal man time sine måltider. Det går ikke at winge den. Spiste vi f.eks. ikke morgenmad inden 10:30, skulle vi have ventet til kl. 13, før vi igen kunne få mad. Og det går jo ikke. Så ryger blodsukkeret ad helvede til og humøret ligeså. Og selvfølgelig forsvinder også energien til at træne.

Morgenmad på Sierra Resort

Solen skar i øjnene, som vi gik der zigzag mellem liggestole, parasoller, buske og blomsterbed for at komme udenom den lille swimmingpool og til venstre for den store pool, hvor den elektroniske popmusik bankede og resortfolket lå med bajere ovenpå blegfede maver ved siden af trofæmødre, der drak orange sukkerdrinks med paraplyer i. Temperaturen var 22 grader.

Vi bestilte omeletter og jeg prøvede nogle franske vafler, selvom August frarådede mig det. Og de var minsandten uspiselige. Knastørre, smagsløse og ikke engang chokoladesovsen kunne sætte lidt fut i smagsløgene. Men der var kaffe. En hel kande kaffe. Den drak jeg.
Der er 9 hardcourt baner på resortet. Fem i det ene hjørne og fire i det andet. Herrerne spiller på de førstnævnte og damerne på de sidstnævnte.

Der er ikke planlagt træningsbaner, så hvis man vil træne, må man kigge på rækkefølgen af kampe og gennemskue hvornår der potentielt kunne være en ledig bane, som man så skynder sig ind på, før andre gør det.

Fredag fik vi én og trænede i to timer. Bagefter gik vi i fitnesslokalet og lavede nogle strækøvelser, lidt øvelser med træningselastik og rullede på foamroller (google det). Så var vi klar til kamp dagen efter.

Indisk erfaring

Lodtrækningen blev således at både August og jeg skulle møde indiske spillere. Min erfaring med indere er: Jeg boede engang på hotel i Eilat i Israel med en inder, som hed Ronak.

Han var flink, men havde taget sin egen mad med, som han kokkererede på vores dobbeltværelse, så der stank af gurkemeje, karry og paprika dagen lang.

En dag gik vi på stranden og han blev ved med at beklage sig over, at han havde glemt solcreme. Jeg troede først det var en joke, da han var meget mørk i huden, men indså hurtigt at han mente det.

Jeg spillede engang double mod en inder, der lå omkring 300 i verden. Han var ikke lige så god som mange andre spillere, jeg har spillet mod med den rangering. På et tidspunkt servede han en hård førsteserv til min makkers forhånd.

Han nåede knap at lande på jorden igen efter serven, før bolden blev hamret med 300 km/t forbi ham efterfulgt af et brøl fra min makker. Det syntes han ikke var sjovt. Det gjorde jeg. Jeg knækkede sammen af grin.

Min indiske modstander var ikke så dårlig. Jeg vandt dog 6-3 6-1 og var tilfreds.

To gange 6-0 6-0

Augusts modstander hed Dinesh og var 38 år og havde aldrig vundet en kamp på professionelt niveau. Og med aldrig mener jeg, at han knap havde vundet nogle partier i omtrent 15 kampe.

Mens vi løb og varmede op udenfor banen, så vi at han sad oppe i en slags skurvogn i lotusstilling og mediterede ved at pumpe sig selv i mellemgulvet med sine fingre. Jeg så ét parti af kampen.

Det bestod af en dobbeltfejl, en tohåndsbaghånd krøllet i nettet, en forhåndsvinder fra August og et point, hvor inderen server en meget blød andenserv i Augusts forhånd og løber til net. Bolden bliver pumpet ned i fødderne på ham og han formår at flugte bolden bagud. August vandt 6-0 6-0 og tabte blot 6 point i hele kampen.

I september 2015 spillede August sin første Future. Efter godt spil i de to indledende kvalifikationskampe, mødte han en 36-årig libanesisk født svensker ved navn Joseph, som havde fået to byes (google det) i de indledende runder.

Under indslåningen varmede Joseph aldrig flugtninger op. Han vandt lodtrækningen og valgte at serve. Første point kaster han en serv ind og stormer nettet som en gammel mand med diskosprolaps. Bolden suser forbi ham.

August vandt 6-0 6-0 på en halv time. Det er som om at August tiltrækker de skæve tenniseksistenser.

Forrige artikelWTA Indian Wells: Elena Vesnina vandt den russiske duel
Næste artikelWTA Stuttgart: Wozniacki aldrig officielt tilmeldt – derfor ikke afbud
Philip Ørnø
Philip Ørnø er 28 år og har været professionel tennisspiller siden 2010. Han har vundet DM i 2011 og 2015, og opnået en rangering som nr. 1060 på ATP-listen. Derudover har Philip erfaring som træner fra diverse klubber. Philip har en BA i engelsk og en kandidatgrad i amerikansk litteratur.