At sammenligne coaching og håndhygiejne. Emilie Francati har sluttet sig til os efter en hel nats rejse uden søvn. August slog en franskmand og kvallede ind.

Som lille vaskede jeg meget ofte hænder. Jeg hadede (og hader stadigvæk) at have beskidte hænder. Jeg forsøgte altid at undgå at røre ved ting, der smittede af, for så skulle jeg jo vaske hænder grundigt. Jeg lærte hurtigt at lave en klinisk håndvask.

“Jeg er tiltrukket af den uslebne diamant. Diamond in the rough, synes jeg er en smuk metafor. Jeg finder en stor glæde i at slibe den.” – Philip Ørnø

En dag tilbød jeg ligefrem min mor at rengøre håndvasken på badeværelset, så jeg kunne vaske mine hænder i det kridhvide porcelæn. Det gav mig en tilfredsstillelse at gnubbe kalken af vandhanen, som når man fejer støv af et spejl.

Jeg er tiltrukket af den uslebne diamant. Diamond in the rough, synes jeg er en smuk metafor. Jeg finder en stor glæde i at slibe den. På den måde giver det god mening at coache. Være med til at slibe. Eller nogle gange blot overvære slibningen og sørge for, at der ikke slibes for meget ad gangen.

Tre zombier

Emilie ankom i går formiddags, så nu er vi tre danskere i Sharm. Hendes fly var 10 timer forsinket, hvilket betød, at hun tilbragte det meste af natten i Kairo lufthavn uden søvn. Hvis August og jeg var zombier, var det Emilie, der bed os. Hun holdt sig vågen hele dagen og kunne endelig gå i seng kl. 20. Hun havde slet ikke ænset, at airconditionanlægget stod på 30 grader og ”Heat”, men havde det lidt varmt, da hun vågnede 7:45 i morges.

Augusts Kvalfinale

August spillede kvalfinale i dag. Han mødte en franskmand, der løb godt og var meget smidig. Jeg fik helt ondt i hofterne af at se ham glide ud i forhåndshjørnet i spagat og squash-slice forhånden tilbage, for derefter at blive sendt til modsatte hjørne og gå i split for at nå en baghåndsslice.

August tabte første sæt 6-3. Han lavede lidt for mange fejl og servede ikke så godt. Spillet var lidt hektisk. Lidt for rodet. Han stressede pointene, fordi modstanderen tvang ham til at spille et slag mere, end han var beredt på.

I andet sæt blev August brudt rent til 0-1 og råbte ud til mig og Emilie, at han ikke anede, hvad han skulle gøre! De byttede halvdel og han kom ned, hvor vi sad. Jeg sagde et eller andet klichéfyldt til ham, om at han gjorde det rigtige og blot skulle sørge for at bygge pointene op hver gang, og kun slå til, når bolden lå til det.

Det hjalp måske eller måske hørte han ikke, hvad jeg sagde. Han fik i hvert fald styr på spillet derfra – brød tilbage med det samme, holdt serv og vandt kampen 3-6 6-2 6-1.

Disciplineret Tøsedreng

Efter kampen gik vi tilbage til hotellet igennem metaldetektorer, vejblokader og smilende vagter. August udbrød pludseligt i forvrænget barnestemme: ”Jeg ved ikke hvad jeg skal gøøøøøøøøøøøre!” Jeg kiggede på ham og han rystede på hovedet og sagde: ”Hold kæft jeg opførte mig som en tøsedreng der!” Jeg nikkede og sagde ”men det vigtigste var, at du fandt ud af, hvad du skulle gøre. Du fandt jo løsningen.” ”Ja,” sagde han, ”altså jeg begyndte at få næsten alle returer i spil og spille disciplineret – coast to coast – indtil jeg fik en kort bold, jeg kunne angribe på. Så skulle han konstant arbejde hårdt for alle point. Og det kunne han ikke klare. Det var meget lange games, men han begyndte at lave flere og flere fejl. Det var fandeme fedt!” Jeg nikkede.