Caroline prioriterer i 2018 de store turneringer, så nu gælder det om at være klar.

Den første af årets store turneringer, Australian Open, gik jo meget godt. Hvad kan man forvente af Caroline ved Grand Slam turneringen på Roland Garros? Ja, det er der vist næppe et skarpt, entydigt svar på, medmindre man er meget pragmatisk eller meget subjektiv eller begge dele samtidigt. Men forventningerne må nu have lov til at være høje i år.

Det er 11. Gang, Caroline deltager i French Open. De hidtil bedste resultater opnåede hun i 2017, hvor hun spillede kvartfinale med Jelena Ostapenko og tilbage i 2010, hvor hun spillede kvartfinale med Francesca Schiavone.

Caroline, som har været lidt svingende siden Australian Open, har efter en turneringspause været igennem sit opvarmningsprogram til French Open, så nu er hun forhåbentlig klar til at præstere.

Opvarmningen  

Under de tre opvarmningsturneringer har de kritiske kommentarer været: Lidt for utålmodig, for mange hårde og flade grundslag, for lidt topspin og for lidt marginal i grundslag, for meget spil “over baglinien”, dårligt valg af løsninger.

Desuden kunne man observere en noget svingende serv, til tider uskarpe servereturneringer, periodisk tilsyneladende mangel på energi, saft og kraft, ind imellem atypisk mange fejl.

På plus siden er nævnt god variation i spillet, gode slices, gode stopbolde, velplacerede lobs, forsøg på anderledes spillemønstre end de velkendte, valg af modige løsninger i afgørende situationer.

Muligvis har Wozniackiteamet som en del af opvarmningen meget bevidst arbejdet med balancen mellen den velkendte defensive base og den lidt mere offensive tilgang i Carolines spil siden efteråret 2016, afprøvet for Caroline mindre sikre løsninger. Det kunne godt være årsagen bag de kritiske kommentarer og de observerede svagheder i nogle af opvarmningskampene, hvor det så meget ud til, at Caroline har arbejdet med at lægge nogle detaljer til sit spil, et spil som netop i glimt var særdeles effektivt i opvarmningsturneringerne.

Alt i alt har der været noget helt konkret at arbejde med i opvarmningen og i den afsluttende træning i ugen op til French Open. Plads til og succes med bare små forbedringer i Carolines præstationer kan meget vel blive forskellen mellem succes og det modsatte i året udgave af French Open.

Caroline og de andre på grusbaner

Rent faktuelt kan spilleres præstationer på grusbaner i forhold til hard courts  anskueliggøres således.

Top 10 samt andre udvalgte spilleres præstationer på grusbaner og hard court  

                               

Spillerne er her listet efter højeste % vundne kampe på grusbaner i hele karrieren. Af tabellen kan blandt andet udledes:

 > For langt de fleste af spillerne er forskellen i % vundne kampe på grus og hardcourt forholdsvis lille.
 > For de mest vindende spillere Serena, Sharapova og Venus er forskellen lille
> For Muguruza, Kvitova, Garcia og Cornet er der stort set ingen forskel. 
> Mest markant er forskellen hos Kiki Bertens, Kontaveit, Bacsinszky og Sevastova, alle til fordel for grus. Kommentatorer kunne iøvrigt ikke forklare, hvorfor Bertens, der vinder så mange kampe på grus, ikke vinder mere på hard court.
> Tålmodige spillere, der opbygger spillet til rette mulighed  opstår (for eks. Caroline) har ikke nødvendigvis en højere % vundne kampe på grus end risikovillige spillere, der går efter den hurtige afgørelse (for eks. Kvitova); i nogle tilfælde faktisk tværtimod (for eks. Ostapenko)
> Halep har en lidt højere % vundne gruskampe end Caroline, som til gengæld har en lidt højere % vundne hard court kampe end Halep.
> OBS: Caroline ligger midt i feltet i listningen over højeste % vundne gruskampe med lille/meget lille forskel til Halep, Kontaveit, Azarenka, Bacsinzsky, Suarez Navarro, Muguruza, Kvitova, Svitolina, Kasatkina, Sevastova, Stephens. 

Det kan iøvrigt tilføjes, at for de 5 spillere, der har vundet flest turneringer i karrieren, er der meget lille forskel i % vundne kampe på grus og hard court (Serena Williams, Venus Williams, Maria Sharapova, Caroline Wozniacki, Petra Kvitova).

Disse data viser også, at der faktisk er nogle spillere, som har en noget højere % vundne kampe på grusbaner end på hard court baner. Ifølge eksperter og Caroline selv er der ingen egentlige grusspecialister på WTA touren, hvad end sådan en er for en størrelse. Om de spillere med høj “grus%” spillemæssigt kan betragtes som specialiserede, eller om de blot “har det godt” på grusbaner tager denne lille analyse ikke stilling til.

Vigtigere er det at konstatere, at Caroline ligger meget godt til med hensyn til % vundne kampe på grusbaner, selv om procenten er lidt lave end % vundne kampe på hard court.

Altså er Caroline nogenlunde lige så god en spiller på grusbaner som på hard court baner.

Modstanderne 

Første runde #44 Daniele Collins (USA).
Anden runde #121 Dalila Jakupovic (SLO) eller #219 Georgina Garcia Perez (ESP). 

Efter seedning kan modstanderne derefter blive:
Tredje runde (32) Alizé Cornet (FRA).
Fjerde runde (14) Daria Kasatkina (RUS) eller (23) CarlaSuarez Navarro (ESP).
Femte runde, kvartfinale, (8) Petra Kvitova eller (10) Sloane  Stephens eller (20) Anastasija Sevastova (LAT).
Sjette runde, semifinale, (4) Elina Svitolina (UKR) eller (5) Jelena Ostapenko (LAT) eller (9) Venus Williams (USA). Useeded Victoria Azarenka. (BLR) kan også vise sig som en mulighed.
Syvende runde, finale, de 4 top 10 spillere (1) Simona Halep (ROU) eller (3) Garbine Muguruza (ESP) eller (6) Karolina Pliskova (CZE) eller (7) Caroline Garcia (FRA). Eller (12) Angelique Kerber eller (28) Maria Sharapova eller useeded Serena Williams.

Er der nogle Caroline ikke kan slå? Nej.
Er der nogle, der ikke kan slå Caroline? Nej.

Med andre ord: Det er – typisk for turneringer i disse år – en meget åben turnering, hvor der er mange, der vil være i stand til at tage titlen. Bredden på WTA Touren er på så højt et niveau, at turneringer p.t. er uforudsigelige.

Konklusion

Caroline har i karrieren en ganske fin % vundne kampe på grusbaner, spiller nogenlunde lige så godt på grus som på hard court. Caroline har i opvarmningen arbejdet med at finde det spil, hun vil spille i Paris. Hun har arbejdet med mere variation i spillet, har afprøvet lidt ændrede spillemønstre, har forsøgt anderledes, uventede detaljer, har turdet afprøve for hende uventede løsninger også på afgørende bolde.

At Caroline er topmotiveret til at tage fat på en af sine højest prioriterede turneringer, kan der ikke være nogen tvivl om.

Det synes som om Caroline er bedst muligt forberedt og klar til at præstere i Paris, til at nå langt i turneringen. Hvor langt er der nogle modstandere, som har en vis indflydelse på. Men til syvende og sidst handler det – som altid – om at det hele går op i en højere enhed: Orden i sagerne på og udenfor banen, ro på tilværelsen, at Caroline rammer sit niveau til turneringen, den aktuelle dagsform. 

Wozniackiteamets udtrykte prioritering af de store turneringer må nødvendigvis medføre et højt ambitionsniveau. Nu må vi se, hvor langt det rækker.