Tidligere DTF-formand er meget bekymret for udviklingen i dansk tennis

537

Hvorfor skal unionernes formænd bruge tid og kræfter i DTF´s bestyrelse? Hvorfor skal kontingentet være så højt, at man nærmest opfordrer de små klubber til at forlade forbundet og kaste sig i armene på DGI? Spørgsmålene er fra en mand, der var med i tennissportens velmagtsdage, og i dag er meget bekymret for tingenes tilstand i dansk tennis.

Af Per Colstrup Vinkel

Dansk Tennis Forbund havde godt 30.000 medlemmer i 1973, da Jørn Iversen for første gang blev en del af bestyrelsen i forbundet. Da han i 1994 forlod posten som formand efter 7 år var medlemstallet 111.000. Fra 1971 til 1988 var han ligeledes formand i Randers Lawn Tennis Club, hvor fremgangen i medlemstallet var proportional med de positive tendenser i dansk tennis generelt. Desuden var han en aktiv del af jysk tennis som holdturneringsleder i NTU og DTF, samt kredsformand for østkredsen i Nordjysk Tennis Union – en opgave han varetog frem til unionssammenlægningen til JTU.

At tilskrive Jørn Iversen al æren for den positive udvikling dengang vil være forkert, men han var en af folkene, der skabte en struktur, der udviklede kompetencer i alle led af såvel forbund, unioner og klubber. Det var netop den struktur, der dannede grobund for den store medlemsfremgang. I en tid, hvor medlemstallet er næsten halveret siden 1994 bør strukturen fra dengang, hvor det lykkedes at fastholde medlemmerne i klubberne, vel alt andet end lige kunne tjene til inspiration. For Jørn Iversen, der ikke tidligere har udtalt sig om tingenes tilstand i dansk tennis, vækker det stor undren, hvorfor bestyrelsen i Dansk Tennis Forbund i dag er domineret af de fire formænd fra unionerne, der med af otte pladser har stor magt.

”Hvorfor skal de fire unionsformænd sidde og bruge tid på at lede Dansk Tennis Forbund? De burde da bruge alle kræfter på arbejdet ude i unionerne, hjælpe klubberne der har brug for det. Særligt her i Jylland, hvor den ene traditionsklub efter den anden melder sig ud af Dansk Tennis Forbund,” fortæller Jørn Iversen.

Formand i JTU, Pia Vedel Ankersen, havde tidligere på året en bredside af en kritik mod den nuværende struktur og fokus i Dansk Tennis Forbund. En indlæg der glædede Jørn Iversen. Fordi artiklen satte fokus på forholdene i marken, derude hvor DTF og JTU ifølge Jørn Iversen i for mange år ikke har haft fokus, hvilket gør opgaven med at få vendt skuden ekstraordinær stor.

Jørn Iversens erfaring er enorm, det samme er hans historik i dansk tennis. Det vidner et CV skribenten på denne artikel fik fremsendt forud for et aftalt interview. Alligevel er han aldrig blevet taget med på råd, når forbundet gang på gang de senere år har nedsat arbejdsudvalg i forskellige afstøbninger med henblik på at vende den negative udvikling. Mens mange måske har bemærket, hvordan Caroline Wozniackis store internationale succes ikke har smittet af på medlemstallet i positiv retning ligesom Kurt Nielsens store succes heller ikke gav medlemsfremgang, så står det særligt klart for Jørn Iversen, hvordan udviklingen begyndte i starten af 1970’erne.

”SLTU’s formand, John Bertelsen, senere DTF-formand sagde:
Vi oplever mange medlemmer kommer, men de forsvinder igen. De små klubber har ingen kvalificerede trænere. Det gør, at produktet ikke tilfredsstiller de nye i sporten. Det var historien. træneruddannelsessystem til ”amatørtræner” fik selv de mindste klubber mulighed for at få uddannet deres egne trænere. Det skete ude i kredsene i unionerne, kursisterne skulle ikke køre langt, men de mødte til gengæld andre trænere fra kredsen, der skabtes netværk og fundamentet for en succes var lagt,” forklarer Jørn Iversen.

Senere, da økonomien tillod det, ansattes en konsulent – Finn Christensen – til at støtte breddearbejdet så det kunne blive bredt og lokalt forankret

Den tidligere formand for Dansk Tennis Forbund har det seneste år fulgt sporten fra sidelinjen. Blandt andet har han noteret sig, hvordan man eksempelvis skal rejse til Kolding, hvis man som spiller i Skagen ønsker en træneruddannelse. Et problem den øgede centralisering, sammenlægning af unioner og nedlægning af kredse ifølge Jørn Iversen har skabt. Uddannelser og andre grundsten i tennissporten er, ifølge Jørn Iversen, alt for centralt forankret.

Urimeligt kontingent

Et andet specifikt problem Jørn Iversen har bidt mærke i er den økonomiske belastning Dansk Tennis Forbund pålægger klubberne. Kontingentet er mere end det dobbelte af, hvad eksempelvis Badmintonklubberne betaler til Badminton Danmark. Ydermere skelnes der ikke mellem, hvilken klub der er tale om. Netop det er ifølge den tidligere formand et stort problem.

”Jeg ser to traditionsklubber, Ringkøbing og Grenå, har meldt sig ud. Det er noget, der burde få alarmklokker til at ringe, der er ganske enkelt nogen, der ikke har gjort deres job godt nok. Det er klart, bliver du bare bedt om at betale flere penge, hvilket DTF løbende har gjort de senere år, og du som klub ikke har gavn af de tilbud der gives, så forsvinder du. Derfor skal man som en start sænke kontingentet markant og ydermere gøre som badminton, hvor der er en niveaudelt kontingensstruktur, så du som klub betaler på det niveau du befinder dig på,” forklarer Jørn Iversen.

Kontingentsatser i badminton:

Niveau A klub
Grundkontingent: 2.000 kr.
+ betaling pr. medlem (1-2000 medlemmer) 35 kr.

Niveau B klub
Grundkontingent: 1.500 kr.
+ betaling pr. medlem (1-2000 medlemmer) 25 kr.

Niveau C klub
Grundkontingent (1-100 medlemmer): 1.250 kr.
Grundkontingent (101-250 medlemmer): 2.250 kr.
Grundkontingent (251-500 medlemmer): 2.750 kr.
Grundkontingent (501-2000 medlemmer): 3.250 kr.
Ingen betaling pr. medlem.

Han forudser udviklingen med faldende medlemstal i Dansk Tennis Forbund blot vil fortsætte under den nuværende struktur. DGI står klar til at samle de frafaldne medlemsklubber op. Her kan klubberne, mere eller mindre, få de samme tilbud til en stærkt reduceret pris. Det er ikke et spørgsmål om en lang række jyske klubber melder sig ud af Dansk Tennis Forbund, det er et spørgsmål om, hvornår de gør det.

Regional forankring og ejerskab skal genskabes

”Havde klubberne ikke meldt sig til kredsgeneralforsamlingen, så ringede jeg til dem og sørgede for de kom,” forklarer Jørn Iversen med et smil i stemmen, men samtidig også på den bestemte måde. For en medlemsklub der ikke deltager i arrangementer i unions- eller forbundsregi er en tabt klub. Derfor kræver det ifølge Jørn Iversen knofedt og opsøgende arbejde, kombineret med en øget decentralisering, hvis udviklingen skal vendes til det positive i dansk tennis.

”Der venter et stort opbygningsarbejde forude, det her kan ikke bare løses ved at trykke på nogle knapper. Kredsstrukturen skal genskabes, det er her man via eksempelvis lokale træneruddannelse kan give klubberne værdi. De kan sende deres folk på uddannelse, det gavner medlemmerne, de oplever øget kvalitet og det rygtes. Det er det nære der gør, at klubberne betaler deres DTF-kontingent, ikke at der drives et landshold og Wozniacki spiller for Danmark,” forklarer Jørn Iversen.

Jørn Iversens hjerte er naturligvis centralt placeret i jysk tennis. Han understreger, at en anden årsag til vigtigheden af en decentral struktur er de store forskelle på eksempelvis Jylland og Sjælland. Mens Sjælland har flere store klubber, der gør et mere professionelt setup med sekretariat muligt, så er den samme struktur i Jylland drevet på mere frivillig basis. Et setup der delvis forsvandt, da JTU blev skabt og kredsene i jysk tennis fik frataget deres decentrale økonomi, der i stedet blev samlet i JTU.

Jørn Iversen er aldrig selv blevet spurgt af de efterfølgende ledelser i Dansk Tennis Forbund om sit syn på sagen. Han understreger, at han ikke kender de interne arbejdsgange i forbundet, men udelukkende kommenterer med det indblik han kan få ved at kigge ind ad vinduet, inspireret af det håb for dansk tennis, som JTU-formand Pia Vedel Ankersens indsats må give.