Tennisavisen.dk har fornøjelse af at byde endnu en erfaren tennisentusiast, Ole Dalsgaard Jensen, velkommen på redaktionen.

Det er med glæde at Tennisavisen.dk i dag kan præsentere Ole Dalsgaard Jensen, som nyt medlem af redaktionen. Ole er en dygtig, passioneret og aktiv tennisskribent, der særligt har fokus på Caroline Wozniacki, udenlandskdanskerne og generel international tennis. Ole udtaler til Tennisavisen.dk:

[quote_box_center]”Jeg håber på at kunne være med til, at Tennisavisen.dk bidrager til større opmærksomhed i Danmark om tennissporten, blandt andet ved at sætte større fokus på danske talenters og elitespilleres deltagelse i internationale turneringer. Samtidig vil jeg skrive om de etablerede internationale WTA og ATP stjerner, herunder naturligvis Caroline Wozniacki, men også nogle af de mange spændende og talentfulde spillere, som ikke plejer at være i mediernes søgelys.[/quote_box_center]

Ole Dalsgaard Jensen har en solid baggrund i tennisverdenen, hvor han både har været klubformand fra 1982-1996 i NTK-Amager, træner, ungdomsleder og seniorleder samt medlem af KTU’s bestyrelse og ungdomsudvalg, hvor han bl.a. var initiativtager til Minitennis i KTU.

Derfor er det også nærliggende for Ole, at deltage i et projekt som Tennisavisen.dk, der har til formål at fremme dansk tennis:

[quote_box_center]”Jeg håber at Tennisavisen.dk kan blive en platform, som medvirker til, at flere tennisinteresserede får lyst til at bidrage til en konstruktiv debat om både dansk og international tennis.”[/quote_box_center]

Anders Baron fra Tennisavisen.dk ser også meget frem til det nye samarbejde:

[quote_box_center]”Vi er meget tilfredse med at have indledt samarbejde med Ole Dalsgaard Jensen, der er en fremragende og særdeles aktiv tennisskribent. Ole vil være med til at sikre momentum på fremdriften af Tennisavisen.dk, og vil især styrke vores dækning af danskere i udlandet samt international tennis, så vores læsere kan følge endnu bedre med.”[/quote_box_center]