Efter en flot sejr over Angelique Kerber, er Caroline Wozniacki nu helt tilbage på sporet i Cincinnati, og skal i aften møde Agnieszka Radwanska i en spændende match.

Med den flotte sejr over 6. seedede Angelique Kerber (GER) viste Caroline, at hun tilsyneladende igen spiller med samme selvtillid og stabilitet, som vi kendte det fra glansperioden, hvor hun var no. 1 i 67 uger, og vandt stribevis af turneringer.

Eneste forskel fra dengang er, at hun i øjeblikket spiller på et endnu højere niveau, idet hun både har fået mere præcision og fart i spillet, så hun oftere end før kan diktere duellerne, og derved afgøre pointene eller fremprovokere fejl fra modstanderne.

Fredag aften kl. 21: Wozniacki vs. Radwanska

Fredag aften kl. 21 står Caroline for 10. gang overfor sin gode veninde Agnieszka Radwanska (POL), der er seedet 4 i Cincinnati. Efter deres første møde i Stockholm 2007, hvor Radwanska vandt 6-4, 6-1, fik Caroline et overtag ved at vinde 5 gange i træk.

Siden da har Radwanska etableret sig blandt de absolut bedste, mens Caroline ikke har præsteret de samme resultater som tidligere, og det afspejler sig også i deres indbyrdes “magtbalance”, idet Radwanska har vundet de 3 seneste opgør i 2012 og 2013.

carolineagniezka9
Kilde: WTAtennis.com

Caroline kan overraske

Radwanska må derfor på papiret betragtes som favorit til at vinde i aften, men som Caroline har spillet på det seneste, og med den selvtillid hun udstråler, må der være en god chance for, at den tidligere “magtbalance” kan genoprettes.

Derfor vil jeg betragte Caroline som favorit til at gå videre til et eventuelt nyt møde med Serena Williams i semifinalen.

Kampen mod Radwanska kan følges live på TV3 Sport 2.

Forrige artikelTennisavisen.dk byder Ole Dalsgaard Jensen velkommen på redaktionen
Næste artikelWTA Cincinnati: Caroline Wozniacki fortsætter den gode stime
Avatar photo
Ole Dalsgaard Jensen er en erfaren tennisentusiast. Han er tidligere formand, træner og leder for NTK-Amager, har siddet i bestyrelsen i KTU og spiller i dag tennis som motionist.