Serena Williams har i lang tid været den absolut mest dominerende amerikanske spiller, og spørgsmålet om hvem der skal løfte arven, når både Serena og Venus trækker stikket, er blevet stillet mange gange.

Og spørger man Martin Blackman, der er General Manager på USTA´s Player Development Program, så er der absolut håb forude.

Tiden efter Serena
Spørgsmålet har været, og er stadig, uundgåeligt; hvem skal bringe amerikansk tennis til tops, når Serena Williams stopper. Samme spørgsmål stillede man da Andy Roddick var nået til karrierens efterår, men på daværende tidspunkt havde man allerede en dominerende Serena Williams, og ”afsavnet”, om man vil, var ikke større, end at Serena Williams´ mange succeser hurtigt eliminerede den manglede succes hos herrerne. Men med en Serena Williams, og for den sags skyld også Venus Williams, der trods noget der ligner evig ungdom, nærmer sig slutningen af karrieren, er emnet efterhånden blevet mere og mere væsentligt. Og Martin Blackman ved også, at det er med at tage alt det med fra dem man kan, inden det er slut. I lidt mere end et år har han iagttaget den indflydelse søstrene har på de unge spillere.

Succes i sigte
”Serena og Venus på toppen skaber enorm værdi. De sætter de højeste standarder, og det synes jeg tydeligt man kan se i udviklingen af eksempelvis Madison Keys”, siger Blackman i et interview med tennis.com. I foråret blev Keys den første amerikanske damespiller siden Serena Williams i 1999, til at komme ind i top 10. Og kigger man tilbage på Wimbledon, kræver det ikke mange kig på resultater for at se, at amerikansk tennis er på vej i den rigtige retning. Serena viste igen sin dominans, mens Venus Williams og viste prøver på, at hun stadig skal tages alvorligt. Madison Keys viste prøver på sit enorme talent, mens både Coco Vandeweghe, Sloane Stephens og Steve Johnson alle nåede 4. runde. Samtidig var 4 af de 8 sidste spillere i pigernes juniorturnering amerikanske, og generelt ser det ud til, at man er på vej frem.

Fortrøstningsfuld men ikke tilfreds
På damesiden er Blackman ganske tilfreds med kvaliteten.
”Vi har 14 spillere i top 100, hvilket blandt andet betyder, at vi har taget dominansen væk fra russerne, og generelt har vi en rigtig god portion kvalitet der”, fortæller Blackman, der hos de unge herrespillere også ser interessante perspektiver.
”Vi har vel omkring 10 unge knægte med stort potentiale. Det er helt centralt at vi har en gruppe af spillere, der hele tiden kan presse hinanden og gøre hinanden bedre – og det kan de her drenge”.
Men selvom potentialet i høj grad er der, så har mange amerikanere fået et billede af amerikansk tennis, som noget der er på vej ned – og det synspunkt kan Martin Blackman godt sætte sig ind i.
”Jeg forstår egentlig godt det synspunkt. For nogle der ikke dagligt har med spillerne at gøre og følger udviklingen, er det ikke let at se den fremgang der er. Kigger man på touren, specielt hos herrerne, så er det ikke ret meget de amerikanske spillere dominerer, og for mange er det ensbetydende med, at amerikansk tennis er på vej i den forkerte retning”, forklarer han.
Og trods den større indsigt er Blackman heller ikke tilfreds som tingene er nu.
”Det er fint at have 50 spillere med potentiale til top 5 – det er en fin platform, men det er ikke det endelige resultat vi vil have – vi er hele tiden på jagt efter dominansen”, siger han.
Uanset hvad, og taget præstationerne blandt amerikanske spillere i 2016 i betragtning, så ser det absolut lysere ud end det har gjort i mange år. Flere unge herrespillere er på vej frem, både i juniorrækkerne og i Futures og Challengers, mens Madison Keys ligner den damespiller, der kan løfte en tung arv fra Williams-søstrene, og med sin fortsat unge alder, er der heller ikke nogen tvivl om, at det er sandsynligt. Og kigger man hele vejen rundt, ja så er talenterne og potentialet der. Så på spørgsmålet om hvorvidt amerikansk tennis har en fremtid efter Williams-æraen, så er det ganske korte svar – ja. Hvor stor den bliver, og hvornår den eventuelt bliver det, det må de kommende år vise.