I professionel tennis er der to dominerende organisationer, Foreningen af professionelle tennisspillere (ATP) og Kvindernes tennisforbund (WTA), der regerer. Selvom begge er søjler i deres respektive domæner - ATP fører tilsyn med herretennis og WTA styrer kvindetennis - præsenterer de en række forskelle, der former selve essensen af sporten.

ATP og WTA adskiller sig med hensyn til de tennisbolde, der bruges i turneringer. ATP-turneringer bruger typisk ekstra kraftige filtbolde, som generelt gør spillet langsommere og opfordrer til et mere strategisk spil.

I modsætning hertil vælger WTA almindelige filtbolde, som har tendens til at accelerere spillet, hvilket fører til en mere aggressiv spillestil. Denne grundlæggende forskel påvirker ikke kun tempoet, men også de strategier, spillerne anvender under kampene, ligesom platforme som NetBet påvirker spillernes strategi.

Forskelle i præmiepenge

Et andet kritisk område, hvor ATP og WTA går hver sin vej, er præmiepengene. Historisk set har ATP-turneringer tilbudt højere præmiepenge sammenlignet med deres WTA-kolleger. Men i de senere år er denne forskel blevet mindre, og WTA-turneringerne har i stigende grad øget deres præmiepuljer, hvilket er et bevis på den voksende anerkendelse og værdi af professionel kvindetennis.

Forståelse af organisationerne

ATP, der blev grundlagt i 1972, og WTA, der blev etableret et år senere af Billie Jean King, har været medvirkende til at forme professionel tennis. Mens begge organisationer har det fælles mål at fremme og regulere professionel tennis, er deres tilgang til ranglister, turneringsorganisation og spillerrepræsentation forskellig, hvilket afspejler den unikke dynamik i mænds og kvinders tennis.

Fra starten af tennisklubberne i det 19. århundrede til nutidens Grand Slams har både ATP og WTA spillet en afgørende rolle i sportens udvikling. Grand Slams, de mest prestigefyldte tennisbegivenheder, er en fælles slagmark for ATP- og WTA-spillere, om end med små variationer i formatet. ATP-touren har for eksempel Masters 1000-turneringerne, mens WTA-touren er vært for Premier Mandatory-turneringerne, hver med sin særlige stil og betydning.

Ranglisten

Selvom ATP- og WTA-ranglisterne ligner hinanden i deres grundlæggende formål om at klassificere spillere, har de forskellige metoder. ATP fokuserer på herresingle og -double, mens WTA henvender sig til damesingle og -double uden nogen formel rangliste for mixeddouble. Kriterierne og udregningen af ranglistepoint i begge kredsløb varierer, hvilket tilføjer endnu et lag af kompleksitet til professionel tennis.

Finansielle aspekter og sponsorater

Præmiepenge og sponsorater er områder, hvor ATP og WTA adskiller sig markant. Mens ATP-turneringer, især Masters 1000-turneringerne, generelt tilbyder større præmiepuljer, har WTA-turneringer indhentet dem, hvilket afspejler den voksende salgbarhed og publikumsinteresse for kvindetennis. Sponsoraftaler varierer også, hvor ATP samarbejder med prestigefyldte mærker som Rolex, og WTA samarbejder med virksomheder som Porsche, der hver især passer til organisationens etos og publikum.

Regler og udstyr

Essensen af tennis, der spilles på en rektangulær bane med ketsjere og bolde, forbliver konstant i både ATP- og WTA-kredsløb. Men udstyret, f.eks. typen af bolde, der bruges, og visse regler, f.eks. antallet af spillede sæt, er forskellige og skræddersyr spillet til de forskellige fysiske og taktiske aspekter af mænds og kvinders tennis.

Som konklusion står ATP og WTA som to separate, men lige vigtige enheder inden for professionel tennis. Selvom de deler det fælles mål om at fremme og fremvise tennis på topniveau, understreger deres forskellige tilgange til spilmekanik, økonomiske aspekter og spillerudvikling den forskelligartede, men alligevel forbundne karakter af professionel tennis for mænd og kvinder.

Forrige artikelAustralian Open: Caroline ude i Australien
Næste artikelDM indendørs flyttes
Tennisavisen.dk
Tennisavisen.dk er Danmarks største digitale tennisunivers. Vi bringer nyheder, billeder, analyser, debat og aktuelle opdateringer fra tennisverdenen – både fra Danmark og internationalt.