Rebecca Munk Mortensen fra KB vandt sin første titel sidste år på hjemmebanen i KB, og nu kan hun tilføje endnu en titel på sit CV , da hun vandt $15.000 turneringen i Vejle. Rebecca er stadig junior og skal senere i år spille US Open for juniorer, hvilket nok bliver hendes sidste junior-turnering og derefter rettes der fokus på seniorturneringer. Rebecca har dog allerede taget hul på seniortilværelsen, da hun har spillet en række seniorturneringer det seneste år. Den kommende uge spiller hun med i $25.000 turneringen i Køge.

Hos herrerne havde Elmer Møller, KB, også spillet sig i finalen, men her måtte han efter hård kamp med Alec Deckers (søn af den tidligere Wimbledon-mester, Richard Krajicek) se sig besejret. Finalepladsen var endnu et bevis på at Elmer er inde i en god spillemæssig periode, han har vundet 10 af sine seneste 12 kampe på den internationale scene.

I det hele taget var turneringen i Vejle en stor dansk triumf, hele fem spillere nåede semifinalerne i single og i double vandt Johannes Ingildsen, KB med sin svenske makker Simon Freund; hos damerne tabte Rebecca og Hannah Viller Møller, Gentofte knebent damedoublefinalen.

Foto: DTF

Finale-resultaterne:

Damesingle:
Rebecca Munk Mortensen, KB – Laura Hietarante, Finland (3) 63 36 60

Herresingle:
Alec Deckers, Holland (4) – Elmer Møller, KB (2) 46 63 36

Herredouble:
Johannes Ingildsen, KB/Simon Freund, Sverige (1) – Carl Emil Overbeck, KB/Oskar Brostrøm Poulsen, Gentofte 62 63

Damedouble:
Anastasiya Konstantinovna Soboleva/Daria Yesypchuk, Ukraine – Rebecca Munk Mortensen, KB/Hannah Viller Møller, Gentofte 75 76(3)

Forrige artikelTotal dansk dominans
Næste artikelTurneringer uge 31: Nedtonede forventninger til Clara i Prag. Johanne og Rebecca danske finalehåb i Køge
Tennisavisen.dk
Tennisavisen.dk er Danmarks største digitale tennisunivers. Vi bringer nyheder, billeder, analyser, debat og aktuelle opdateringer fra tennisverdenen – både fra Danmark og internationalt.