Tennisavisens oplysning om TV-dækning fra indtil 7 baner ved Wimbledon var desværre en smule overdrevet. Reelt kan man følge 3 kampe mere, end der vises på TV3 Sport 1 og 2

I dette indlæg forud for Wimbledon – TV-dækning: Wimbledon kan følges på indtil 7 baner med Viaplay – blev fejlagtigt fortalt, at Viaplay under Wimbledon ville tilbyde mulighed for, at man selv kunne vælge mellem indtil 7 forskellige baner.

Inden informationen blev offentliggjort, bekræftede Viaplay at informationen i Tennisavisen var korrekt.
I praksis har det dog vist sig, at Viaplay har vist kampe fra 5 forskellige baner, nemlig Centre Court, Court 1, 2, 3 og 12.
Hvis man ikke ønsker at følge nogen af de 2 baner, som dækkes af TV3 Sport 1 og 2, har man således mulighed for at vælge fra en af de 3 øvrige baner.

Tennisavisen har forelagt det for VIaplay og har desuden anført, at vore svenske naboer på Csports også har haft mulighed for at vælge kampe på Court 16 udover de 5 førnævnte.

Viaplay Kundeservice har i et svar beklaget den misforståelse, at der skulle være tale om 7 kampe. I svaret fremgår

[quote_box_center]”Det vi har ment, er at vi har 7 forskellige streams hvorpå man kan se Wimbledon på Viaplay.
Det er dog kun fra 5 forskellige baner, som jeg godt kan se nu er helt korrekt, der bliver sendt fra indtil videre.”[/quote_box_center]

Angående den svenske sammenligning anføres

[quote_box_center]”Sverige har nogle andre rettigheder end os, og derfor er det ikke muligt for os at sende fra Court 16 endnu.”[/quote_box_center]

Tennisavisen beklager – ligesom Viaplay – at de anførte oplysninger har medført misforståelser angående antallet af baner, som man kan vælge mellem under turneringen.

Forhåbentlig har de af Tennisavisens læsere, som på baggrund af disse informationer har oprettet abonnement på Viaplay trods alt haft god gavn af de ekstra muligheder, der trods alt tilbydes.

Dette indlæg bedes på ingen måde opfattet som et “surt opstød”, men udelukkende som en informativ korrektion.

 

Forrige artikelVST Horwitz Cup: Galleri fra herrefinalen
Næste artikelITF Junior Roehampton: Hannestad 2 runder i double. Francati i kvartfinale
Avatar photo
Ole Dalsgaard Jensen er en erfaren tennisentusiast. Han er tidligere formand, træner og leder for NTK-Amager, har siddet i bestyrelsen i KTU og spiller i dag tennis som motionist.