I sidste uge antydede Tennisavisen i dette indlæg ITF Båstad: Kort dansk visit i damesingle, at “Star Tours” arrangerede 1-dags rejser til Båstad, hvor 6 danskere på samme dag blev slået ud i 1. runde af kvalifikationen til $10.000 turneringen Rising Star Tour i Båstad.

I den kommende uge gennemføres en ny tilsvarende turnering med samme navn, og denne gang er Olga Helmi eneste danske deltager i kvalifikationen i damesingle.
I modsætning til sidste uge, hvor Olga havde debut i ITF på senior-niveau, blev det i hendes 2. forsøg til sejr på 6-3, 3-6, 7-6(3) Birgit Burk (EST).

Olga var tilfreds med sit spil, og hun ser nu frem til kval-finalen, hvor hun møder 18-årige Jovana Petrovic (SWE), som er hendes trænings-makker i Helsingfors.
Olga er optimist inden kampen, da hun vandt 7-5, 6-2 i deres hidtil eneste indbyrdes opgør i kval-finalen ved Grade 4 junior turneringen i Rungsted Kyst 2014.

I herresingle blev det også kun til en enkelt kamp i sidste uge for Thomas Schwencke Lindqvist, men ligesom Olga gik det også bedre denne gang, da han vandt 6-3, 6-2 i 1. kval-runde mod Benjamin Valenzuela (CHI).

Thomas møder i kval-finalen Philip Moebius (SWE), som vandt 6-1, 6-0 over sin landsmand William Anth Forsberg, der havde wildcard.

Forrige artikelWTA Rome: Caros vej til semi via Azarenka, Kerber, Sharapova, Serena
Næste artikelTræner-ophør: Arantxa Sanchez Vicario et kort bekendtskab
Ole Dalsgaard Jensen
Ole Dalsgaard Jensen er en erfaren tennisentusiast. Han er tidligere formand, træner og leder for NTK-Amager, har siddet i bestyrelsen i KTU og spiller i dag tennis som motionist.