Frederik Løchte Nielsen og hans irske makker David O'Hare spillede sig i dag videre til anden runde, da de slog hjemmebane håbene Chen/Huang 6-2, 7-6.

Den dansk-irske konstellation tog hurtigt første sæt 6-2, imens andet sæt blev mere lige. Men da Løchte/O’Hare ved stillingen 5-5 brød virkede det som en formsag at serve kampen hjem, modstanderne formåede dog at bibeholde en smule spænding, da de brød tilbage og kampen måtte derfor afgøres i tiebreak. Den vandt Løchte/O’Hare 7-5 og endte med en samlet sejr 6-2, 7-6.

De sidste kval finaler har også fundet sted og Løchte møder nu i første runde af hovedturneringen japanske Shuichi Sekiguchi. En spiller som Løchte tilbage i januar besejrede i tre sæt 2-6, 6-3, 6-4 ved kvalifikationen til challengeren i Bangkok. Siden januar har Sekiguchi primært spillet på det lavere future niveau, hvor det er blevet til et enkelt finale nederlag. Japaneren er pt. nummer 374 på verdensranglisten hvor Løchte Nielsen placerer sig godt 30 pladser bedre som nummer 345.

Overkommer Løchte første rundes modstand, venter israelske Amir Weintraub, som Løchte for nyligt tabte til 3-6, 4-6 ved en future i Israel.

Kampen i morgen kan ligeledes følges på livestream. Det er tredje kamp på center court, som starter med at streame kl. 06:00 dansk tid. Så formentlig kan Løchte følges fra omkring kl. 08:00.