En af de prominente navne blev allerede slået ud i anden runde af ATP turneringen i Indian Wells. Juan Monaco, Argentina leverede varen da han slog US Open mesteren, Marin Cilic, Kroatien ud.

Monaco gjorde i fornem stil, idet cifrene blev 6-4,6-4. Monaco der for nylig nåede finalen i sit hjemlands store ATP turnering i Buenos Aires (her tabte han til Rafael Nadal, Spanien), udnyttede Cilic manglende matchtræning. Det var Cilic’s første kamp i år, idet han har siddet udenfor med en skulderskade indtil nu.

David Ferrer, Spanien og Ivan Dodig, Kroatien spillede en kamp af episke dimensioner, da Ferrer i sidste ende vandt med 4-6,6-1,7-6(6). Kampen var så medrivende og velspillet at publikum endte med at stå op næsten konstant. Og man forstår det godt. Se bare denne duel

Af andre spændende resultater kan nævnes at flere af de unge australske “løver” havde en god dag. Thanasi Kokkanasi overraskede ved at slå den seedet 23, Guillermo Garcia Lopez, Spanien i en spændende dyst med cifrene 7-5,5-7,6-3. 18-årige Kokkanakis skal nu op mod 30-årige Juan Monaco.

Bernard Tomic, ligeledes Australien imponerede også i lørdagens anden runde da han slog Borna Coric, Kroatien med 6-3,6-4. Tomic fortsætter dermed den opadgående kurve han har været inde i det sidste halve års tid.

Skal vi have bare lidt danske briller på, så tabte Jarrko Nieminen, Finland (der i mange år har spillet i KB) til Uruguay’s tennisstjerne, Pablo Cuevas med 6-4,5-7,0-6. Nieminen havde ellers rundet sejr nr. 400 da han vandt i første runde, men kunne ikke nå sejr nr. 401 mod Cuevas.

Foto: Sportsfotograf.com.
Foto: Sportsfotograf.com.

Ellers er de resterende resultater lørdagens anden runde som følger:

Andy Murray, England – Vasek Pospisil, Canada 6-1,6-3
Novak Djokovic, Serbien – Marcos Baghdatis, Cypern 6-1,6-3
Kei Nishikori, Japan – Ryan Harrison, USA 6-4,6-4
Philipp Kohlschreiber, Tyskland – Tim Smyczek, USA 6-3,6-1
John Isner, USA – Jürgen Metzer, Østrig 6-3,6-4
Adrian Mannarino, Frankrig – Fabio Fognini, Italien 7-6(8),6-3
Kevin Anderson, Sydafrika – Federico Delbonis, Argentina 7-5,6-4
Ernests Gulbis, Letland – Daniel Gimeno-Traver, Spanien 6-4,6-1
Albert Ramos Vinolas, Spanien – Julien Benneteau, Frankrig 6-2,6-3
Fernando Verdasco, Spanien – James Duckworth, Australien 6-2,7-6(3)
Fernando Lopez, Spanien – Edouard Roger Vasselin, Frankrig 6-7(3),6-4,6-4