Naturligvis har nogle høje forventninger til projektet, andre tvivler.
Ganske godt gået i en come back opstart
Caroline har siden starten af sit come back vundet 11 kampe og tabt 10. Slet ikke så ringe.
Men kun i to ud af 10 turneringer er hun nået videre end 2. runde. Lidt ringere.
Hun er nået længst i to store turneringer, hvor hun blev slået ud af henholdvis verdensranglistens #6 i R16 i US Open og #1 på verdensranglisten i kvartfinalen i Indian Wells. Meget godkendt.
Ni af de tabte kampe er tabt til top 60 spillere, og 4 af de vundne er vundet over top 60 spillere. Ganske godt i en come back opstart.
Svingende præstationer med meget højt topniveau men manglende stabilitet
En generel tendens til nu har været, at Caroline spiller bedst, når hun spiller mod de bedste, og når hun er under pres mod de næstebedste. Når det går for let, kan hun miste grebet om kampen på et tidspunkt – og tabe.
Hun spillede i US Open to super sæt mod Gauff, men gik ned i 3. sæt, hvor Gauff også steppede op til sit højeste niveau. Nok en forventelig udvikling, der ikke kan sættes en finger på.
I Timofeeva kampen i Australian Open sad Caroline totalt på modstanderen i 1. sæt, men modstanderen overtog kampen i 2. sæt. Timofeeva pillede Carolines disciplinerede og for forudsigelige spil fra hinanden.
Mod Errani i Madrid spillede Caroline en ganske god kamp, men hun faldt i Erranis velkendte fælde, og lod sig trække ned i tempo, hvorved Errani tilspillede sig de muligheder, hun er dygtig til at udnytte, mens Caroline lavede fejlene.
Tre forskellige eksempler på, at Caroline egentlig spiller godt, periodisk rigtigt godt, men taber.
Den udbredte opfattelse er, at Caroline har det svært med hårde og lange kampe, at fysikken ikke holder. Det er jo kontroversielt i forhold til netop Caroline, som før sin time out var tennissens Super Woman, og hun efter sigende har arbejdet hårdt på fysisk træning især sidst i pausen.
En forklaring på nedture efter en super start eller perioder med tennis på meget højt niveau samt i lange kampe kunne være mentalt funderet, en mental træthed som uvægerligt vil medføre koncentrations- og energitab og fysik træthed. Lidt uforståeligt, om netop Caroline skulle gå ned udelukkende på ren fysik udmattelse.
Det kan skyldes, at Caroline i nogle kampe eller i dele deraf spiller meget diciplineret i faste spillemønstre, samme serv, samme grundslagskombinationer, beskeden variation i hastighed, spin, og vinkler samt boldplaceringer. Det er således let for modstanderen at afkode Carolines spil og vende en kamp til sine præmisser, en kamp Caroline ellers sad på. Når Caroline så forsætter i samme stil, og da ingenting virker for hende, kommer den mentale træthed – måske opgivenhed – snigende, og det er meget svært at rette op på.
Det disciplinere spil kan jo være meget godt, men den version, vi har set nogle gange fra Caroline, er for meget spil fra træningsbanen og for lidt fleksibelt til at rumme en ordentlig plan B i kampsituationen. Pudsigt nok da Piotr jo netop er stratetisk og taktisk velfunderet, men hvis den egentlige kamptræning fra det virkelige liv mangler, er det forståligt at træningsbanespil ikke rækker.
Svære balancer: Opnåelse af tilstrækkelig kamptræning og forholdet mellem offensiv og defensiv tilgang
Caroline startede op med få turneringer og få kampe. Det er nok problematisk, da Caroline på toppen jo netop spillede mange turneringer og masser af kampe. På det senere er strategien ændret til flere turneringer og flere kampe. Det er unægteligt en meget svær balance i et come back, hvor de mentale og fysiske ressourcer har været på pause og nok er usikre. Der er formentlig kun en måde at finde ud af det: At prøve sig frem. Dette her er nok her en væsentlig nøgle til succesens størrelse.
Spillemæssigt er Carolines serv p.t en svaghed. Hun har for svært ved at vinde sine servepartier, hvilket smitter af på hele hendes præstation. Hun har tilsyneladende heller ikke fundet den rette balance mellem offensivt og defensivt spil, træffer for langsomt og forkerte beslutninger. Resultatet af disse svagheder er mange fejl. Den rette kombination er en anden væsentlig nøgle til successen.
Ovenstående betragtninger er ment som en søgen efter områder med potentiale til forbedring, hvilket er et væsentligt aktiv for en tennisspiller i modsætning til, at alle talenter skulle være opbrugt. Talenterne og potentialet har Caroline – det ses i meget tydeligt perioder – så det handler om få det bedste frem og stabiliseret til en bedre holdbarhed. En forholdvis enkel konklusion, men formentlig kompliceret at gennemføre. Mon ikke Caroline og teamet har så meget i værktøjskassen og så meget erfaring, at de kan gøre det.
Dokumentationen er set på skærmen, at når Caroline smider tilbageholdenhed, slår over i kontrolleret offensiv tilgang, tør løbe risici, rykker frem i bolden og slår til den, producerer hun nogle aldeles fremragende tennisslag med såvel forhånd som baghånd, mange vindere og faktisk ret få fejl. Det handler formentlig igen om tilstrækkelig kamptræning samt selvtillid fra vundne klampe, at få denne side af Caroline til at være den dominerende i kampen og i hele turneringen.
Den gode og lidet overraskende nyhed er, at Caroline kan spille på meget højt niveau, men det skal stabiliseres. Og når serven bliver mere præcis og sikker, balancen i spillet kommer på plads, er der god grund til at tro, at Carolines come back bliver succesfuldt. Hun når nok næppe føstepladsen på ranglisten igen, men det er vist heller ikke af så stor betydning for hende selv – hun har været der. Det synes som om Carolines succeskriterie er at vinde store turneringer, store kampe. Og så naturligvis OL deltagelse, som desværre ser lidt problematisk ud. Men en Grand Slam eller WTA 1000 titel er nok heller ikke at foragte. Og det virker ikke urealistisk at opnå.
