Efter en række flotte sejre i Italiensk Category 1 turnering mødte Clara Tauson en Fransk fighter, som snuppede finalepladsen med sikker sejr

I løbet af ugens U16 Category 1 turnering 53° TORNEO AVVENIRE har 14-årige Clara Tauson arbejdet med nogle konkrete ting, der har haft fokus ved træningen.
Overbevisende sejre i de første 4 kampe tyder på, at mange ting har fungeret godt, men i semifinalen mod 2. seedede Carole Monnet (FRA), der er både fysisk stærk og en formidabel fighter, stoppede Claras sejrsstime med Fransk sejr 6-3, 6-3.

I meldingen fra Milano udtrykkes en smule ærgrelse, idet Clara har formatet til at spille mere lige op med Franskmanden, men der blev aldrig for alvor spænding om udfaldet.
Til gengæld blev der gjort nye erfaringer, som kan komme Clara til gode i hendes fortsatte udvikling.

Ovenstående billede viser, at Clara modtog påskønnelse for indsatsen.

Forrige artikelDagens kampe lørdag 17. juni: Semifinaler i Stuttgart, s-Hertogenbosch og Nottingham
Næste artikelEntryliste: Uge 26, Premier Eastbourne, Caroline, Ka.Pliskova m.fl.
Ole Dalsgaard Jensen
Ole Dalsgaard Jensen er en erfaren tennisentusiast. Han er tidligere formand, træner og leder for NTK-Amager, har siddet i bestyrelsen i KTU og spiller i dag tennis som motionist.