Ivan Lendl regnes den dag i dag for en af de største spillere gennem tiderne. Den store tjekke var en dominerende faktor i 80´erne, men kæmpede ved siden af tennis en kamp mod det dengang kommunistiske styre i det daværende Tjekkoslovakiet.

Lendl blev født i Ostrava, som i dag er en del af Tjekkiet. Han voksede op i en rigtig tennisfamilie, og der var aldrig rigtig tvivl om at han også skulle den vej. Begge hans forældre var topspillere, og hans mor, Olga, var på et tidspunkt i karrierens rangeret som den næstebedste spiller i Tjekkoslovakiet.

I en alder af 18 år, i 1978, startede Lendl ud som professionel og flyttede tre år senere til USA for at fremme karrieren.

Netop Lendls forhold til USA skabte i de tidlige år en konflikt med det kommunistiske styre i Tjekkoslovakiet. Et forhold der aldrig blev repareret og også gjorde, at der ikke gik længe før Lendl ansøgte om amerikansk statsborgerskab.

Eskaleringen

I 1983 tager Lendl til det apartheid-ramte Sydafrika for at deltage i en opvisningsturnering i Sun City. En deltagelse der får den i forvejen anspændte stemning mellem Lendl og det tjekkoslovakiske styre til at eskalere. Det tjekkoslovakiske idrætsforbund, der blev styret af kommunistpartiet, smider Lendl af Davis Cup-holdet og tildeler ham samtidig en bøde på 150.000 dollars.

Fire år efter opvisningsturneringen i Sun City vælger Lendl at ansøge om amerikansk statsborgerskab. Deltagelsen i turneringen samt Lendls mere og mere amerikaniserede livsstil var med til at forværre et forhold der aldrig rigtig havde været godt.

Derfor kom det heller ikke som den store overraskelse da Lendl ansøger om et såkaldt Green Card i 1987.

Ovenpå Lendls straf i 1983 stadfæster det tjekkoslovakiske styre også, at Lendls resultater og navn ikke må bringes i nationale medier – forbuddet spredes til alt tennis-relateret stof, med undtagelse af resultater fra Grand Slam-turneringer.

Farcen fortsatte

Lendl købte i 1984 sin egen bolig i Greenwich, Connecticut. Indtil da havde han boet hos sin ven og mentor Wojtek Fibak, siden han i 1981 rykkede til USA.

Samtidig med at Lendl modtog sit Green Card ville han også have statsborgerskab så hurtigt som muligt for at kunne repræsentere USA ved OL i 1988 samt i Davis Cup. Normalt tager det fem år, men man forsøgte at fremskynde processen i kongressen.

Dette blev dog afvist da de tjekkoslovakiske myndigheder nægtede at fremsende de nødvendige dokumenter – ikke overraskende som et resultat af den lange konflikt med Lendl, og dermed fortsatte problemerne som efterhånden havde udviklet sig til lidt af en farce. Men samtidig også et eksempel på den konsekvens det kommunistiske styre håndhævede.

I 1992, 12 år efter han vandt Davis Cup med Tjekkoslovakiet, blev han endelig amerikansk statsborger, og nåede at repræsentere landet gennem to år inden han i 1994 indstillede sin professionelle karriere.

Lendl som forbillede

Lendl blev af mange betragtet som en af de spillere, der var med til at sende tennis ind i en ny æra. Hans mentalitet, professionalisme og spillestil blev for mange et eksempel på hvor moderne tennis ”stammer fra”. En mentalitet som Lendl har taget med sig i sit nye hverv som træner.

Da han startede samarbejdet med Andy Murray i slutningen af 2011 blev det et ganske symbolsk samarbejde, da Lendl og Murray var de eneste to der på daværende tidspunkt havde tabt deres fire første optrædener i Grand Slam-finaler. Lendl er af flere eksperter blevet krediteret for at have modnet Murray, og samarbejdet resulterede da også i Murrays første Grand Slam i september 2012, hvor han vandt US Open.

Der hersker ingen tvivl om at Lendl er blevet hærdet af sin historie, og det er nogle af de ting han har kunnet tage med sig som træner, og nogle af de ting Andy Murray nyder godt af i samarbejdet. Lendls konsekvente stil er måske et godt billede på hans rødder, men har også vist sig at være et værdifuldt redskab for ham såvel som Murray.

Hvor længe samarbejdet fortsætter er uvist, men siden slutningen af 2011 har Lendl kunnet se Murray hjemtage to Grand Slam-titler samt OL, hvilket ikke har gjort troen mindre på, at Lendl kan føre Murray hele vejen til toppen af verdensranglisten. Skepsis var der ellers nok af da samarbejdet startede, primært grundet Lendls manglende erfaring som træner.

Den skepsis er dog ved flere lejligheder blevet gjort til skamme, og Lendl er nok nærmere blevet eksemplet på at man ikke behøver en lang trænerkarriere for at kunne overføre sine filosofier til dem man arbejder med.

Lendl og Murray valgte i marts måned at gå hver til sit, men begge kan kigge tilbage på et frugtbart og succesrigt samarbejde, som varede over 2 år.