Ved $10.000 turneringen Jolie Ville Golf F37 Women’s i Sharm El Sheik havde 18-årige Martine Ditlev fået en bye i kvalifikationen.
Derved kunne hun gå direkte i hovedturneringen. hvor hun dog tabte 2-6, 2-6 til no. 1266 Caroline Daxhelet (BEL).

Martine deltager desuden i double, hvor hun sammen med makkeren Anette Munozova (SWE) er seedet 1 og dermed oversidder i 1. runde.
De spiller 1/4-finale torsdag kl. 1930, hvor de skal forsøge at få revanche mod Caroline Daxhelet (BEL) og hendes makker Chiara Frapolli (SUI).

I sidste uge deltog Julia Boserup (USA), som ses på billedet, i en $75.000 turnering i Albuquerque, New Mexico, hvor hun efter at have besejret no. 127 Melanie Oudin (USA) 6-2, 6-2 i 1/8-finalen, tabte knebent i kvartfinalen mod 1. seedede no. 104 Anna Tatishvili (GEO) 6-7(1), 6-7(6) i en spændende kamp, som kunne følges på Livestream.com, hvor Julie flere gange kæmpede sig tilbage, når hun var langt bagud, og hun overlevede 5 matchbolde, inden hun måtte give fortabt i 2. sæts tie-break.

I denne uge er hun tilmeldt $50.000 turneringen Red Rock Pro Open, Las Vegas, og her blev det kun til en enkelt kamp i single, hvor Julia tabte 4-6, 4-6 til 4. seedede no. 112 Madison Brengle (USA).

Forrige artikelWTA Wuhan: Caroline Wozniacki i kvartfinale efter opvisning
Næste artikelReportage: Wozniacki overraskede med finaleplads ved US Open
Ole Dalsgaard Jensen
Ole Dalsgaard Jensen er en erfaren tennisentusiast. Han er tidligere formand, træner og leder for NTK-Amager, har siddet i bestyrelsen i KTU og spiller i dag tennis som motionist.