Rebekka La Cour Hillingsøs hidtil bedste resultat i en ITF turnering var en kvartfinale i en Grade 5 i Stavanger november 2014. Det har hun nu overgået med semifinale i en Grade 4 turnering. Desuden er hun i finalen i double

Det er ofte hævdet, at selvtillid er en væsentlig forudsætning for at vinde i enhver form for idræt, og det gælder i høj grad også i tennis.

14-årige Rebekka La Cour Hillingsø, der i denne uge deltager i Grade 4 junior-turneringen Oslo ITF 2015, har i løbet af turneringen gradvist løftet sit niveau i takt med, at sejrene begyndte at komme i stadig større antal.

Efter 3 sejre i kvalifikationen og en flot sejr i 1. runde over no. 688 Katie Lafrance (USA), hvor Rebekka startede nervøst og tabte 1. sæt, har hun fået bedre og bedre styr på spillet, hvilket resulterede i en sejr på 6-0 i 3. sæt i 1. runde.

Muligvis har hun også haft en smule lodtræknings-held, da hun i 2. runde mødte en Lucky Loser, men denne havde dog selv sendt 1. seedede ud af turneringen, og derfor var det i kraft af godt spil, at Rebekka udnyttede denne mulighed til også at vinde 2. runde.

3. runde så forhånd ud til at være en “umulig” opgave, da hun skulle møde en af de bedste svenskere (917) Linnea Bjork, som er 2 år ældre end Rebekka.
Ligesom ingen har fortalt en humlebi, at den ikke kan flyve, har Rebekka formentlig heller ikke fået at vide, at hun ville være uden chancer mod svenskeren, så hun gik ind til kampen med den rette indstilling, at en kamp aldrig er tabt, før den sidste bold er slået.

Minsandten om ikke Rebekka trods disse odds fik endnu en sejr, idet hun vandt kampen i 2 sæt med cifrene 6-3, 6-4.
Rune Thomsen, som er træner i Rebekkas klub KB, var helt tilfreds med Rebekkas indsats, da han informerede Tennisavisen om det flotte resultat

[quote_box_center]”Rebekka forsatter sit gode spil, og vandt derfor ret sikkert over svenske Linnea Björk med 63 64. I første sæt startede hun som lyn og torden og kom hurtigt op 3-0 og 5-2. I andet sæt havde hun også 5-2, inden hun fik lukket med 5-4.
Rebekka kan se tilbage på en kamp, hvor hun gjorde meget rigtigt, hun holdt en god balance mentalt, samt fulgte det taktiske oplæg godt, som var at spille aggressivt og komme først på boldene.”[/quote_box_center]

Om Rebakkas modstander i semifinalen fortæller Rune Thomsen

[quote_box_center]”Fredag kl. 10.00 på bane 10 venter russiske Kristina Sorokolet, en spiller hvor det ikke ser ud af så meget, men som fighter stenhårdt, og Rebekka må absolut ikke undervurdere hende.”[/quote_box_center]

15-årige Kristina Sorokolet (RUS) er no 1080, og hun vandt 7-5, 6-4 i kvartfinalen over (1227) Anna Milena Behrendt (GER).

Rebekka i doublefinale efter sejr i semi over Olga Helmi og makker

Rebekka sikrede sig en plads i finalen i double, da hun sammen med Helena Jansen Figueras (ESP) vandt over Olga Helmi og hendes makker Natalija Popovic (SRB) 7-5, 3-6, [10-4] i en kamp, som Olga og hendes makker også havde stor ære af.

I finalen møder de 1. seedede Astrid Wanja Brune Olsen/Malene Helgo (NOR)

 

Forrige artikelATP Buenos Aires: Nadal sikkert videre
Næste artikelTE U14 Stockholm: Hannah Viller Møller i Kvart-finalen
Ole Dalsgaard Jensen
Ole Dalsgaard Jensen er en erfaren tennisentusiast. Han er tidligere formand, træner og leder for NTK-Amager, har siddet i bestyrelsen i KTU og spiller i dag tennis som motionist.