Clara Tauson er ofte omtalt som "den nye Wozniacki", men en bedre betegnelse må være "Wozniacki's afløser" indtil hun i befolkningen slår sit eget navn fast

Næsten hver gang et stort talent dukker op, bliver der foretaget sammenligninger med enten nuværende eller tidligere stjerner.
På det punkt er 14-årige Clara Tauson ikke nogen undtagelse, efter at hun allerede inden sin 15-års fødselsdag 21. december 2017 har leveret præstationer, som ikke efterlader tvivl om, at hun har potentiale til at blive Danmarks næste kvindelige topspiller, som kan gøre sig gældende blandt de bedste i Verden.

Derfor er det fristende, at kalde hende “den nye Woznicki”, men Clara bliver ikke en “ny Wozniacki”, hvorimod hun sagtens kan blive en “ny dansk topspiller”, som vil slå sit eget navn fast.
Med lidt god vilje kan man overveje at kalde hende “den nye Tauson”, da hendes farbror Michael Tauson er velkendt som tidligere dansk mester og deltager på Danmarks Davis Cup hold 1985-1991, hvor han måske allerbedst huskes for sejren 6-8, 12-10, 2-6, 6-3, 6-4 over verdens-stjernen Thomas Muster, da Danmark i 1987 vandt 3-2 over Østrig.

Foto: Sportsfotograf.com. – Michael Tauson, still going strong.

Da Clara i 1. runde af Orange Bowl nærmest udraderede den amerikanske mester 6-1, 6-0 var det fristende at kalde hende “den nye Tyson”, som var kendt for sine mange knock-out sejre – ganske vist i boksning – men konklusionen må være, at Clara fremover betegnes som “Clara Tauson”.

Det er dog utænkeligt at forestille sig, at der ikke i Claras videre karriere vil blive draget sammenligninger med Caroline Wozniacki, og Clara har da også selv i interviews givet udtryk for, at hun er stolt af at blive sammenlignet med så stor en stjerne, men hun pointerer samtidig, at hendes egen spillestil ikke er inspireret af Caroline, men i højere grad af hendes store forbillede Roger Federer.

Clara har på grund af sin unge alder kun haft mulighed for at deltage i turneringer under ITF de seneste 2 år.
Da hun er født sidst på året, har hun altid tilhørt de yngste i sin årgang, og derfor mødte hun ofte spillere, der fysisk var langt større, hvilket dog ikke skræmte den 11-årige Clara på billedet herunder.

Tennisspilleren Clara Tauson.
Da det alligevel ikke kan undgås, at der sammenlignes med Caroline Wozniacki, kan det ligeså godt gøres systematisk, og derfor følger herunder en direkte sammenligning, hvor alle Carolines resultater som både 13- og 14-årig sammenholdes med Claras tilsvarende resultater.

Carolines ITF-resultater som 13-årig

Start Turnering Kategori Runde Modstander Nation  
13-10-2003 Team Leschly ITF Junior Cup Copenhagen Grade 5 Finale Marina Cossou FRA 5-7, 4-6
20-10-2003 team Leschly ITF Junior Cup Kolding Grade 5 Vinder Hanne Skak Jensen DEN 3-6, 6-3, 6-1
10-02-2004 Danish Junior Cup, Rungsted Kyst Grade 4 Vinder Gluay Kamookaew DEN 7-5, 6-4
24-02-2004 Oslo Open 2004 Grade 4 Vinder Gluay Kamookaew DEN 6-3, 6-3
02-03-2004 ITF Kramfors High Coast Junior World Ranking Tournament Grade 3 Vinder Sorana Cirstea ROU 4-6, 6-2, 6-1
08-03-2004 Kramfors Junior Challenge Grade 4 Vinder Nadia Laas-Hansen DEN 6-0, 6-3
29-03-2004 15th Mitsubishi-Lancer Interntional Juniors Championships Grade 1 Semi Yung-Jan Chan  TPE 0-6, 3-6
06-04-2004 Japan Open Junior Championships, Nagoya, Japen Grade 1 R32 Ayumi Morita JPN 6-7(0), 1-6
30-05-2004 French Open Grade A Q2 Ryoko Fuda JPN 2-6, 0-6
26-06-2004 Wimbledon Grade A Q2 Irena Pavlovic FRA 2-6, 1-6
Venus Williams og en ung Caroline Wozniacki

Efter det nugældende point-system, hvor de 6 bedste resultater tæller, ville ovenstående resultater betyde, at Caroline i single ville have optjent 290 point (Semi Grade 1 = 80, Vinder Grade 3 = 60, Grade 4 = 40, Grade 5 = 30)

Claras ITF-resultater som 13-årig herunder ville indbringe 165 point (Vinder Grade 4 = 40, 3 Grade 4 finaler a 30, Grade 5 finale = 20, Grade 4 kvart = 15).

Begge deltog i 10 turneringer, men en Grade 3 titel og Grade 1 semifinale betyder, at Caroline opnåede flest point. 290 point svarer pt. til en rangering som no. 134, dog uden at medregne point optjent i double, som tæller 25 procent.

Claras ITF resultater som 13-årig

Start Turnering Kategori Runde Modstander Nation Resultat
15-02-2016 Copenhagen Grade 4 R32 Anastasia Kulikova RUS 3-6, 0-6
21-03-2016 Corradino Paolo, Malta Grade 5 Finale Daria Frayman RUS 3-6, 4-6
19-04-2016 Nottingham Grade 4 Finale Eden Richardson GBR 4-6, 3-6
24-05-2016 Ljusseveka, Sverige Grade 4 Finale Hannah Viller Møller DEN 4-6, 6-3, 6-7(1)
13-06-2016 Odense Grade 4 Kvart Daria Frayman RUS 6-2, 1-6, 2-6
09-08-2016 Warsaw, Polen Grade 3 Qfi Benedetta Ivaldi ITA 6-2, 6-7(2), 2-6
24-08-2016 Budaors, Ungarn Grade 2 Q16 Natalia Boltinskaya RUS 7-6(8), 2-6, 2-6
17-10-2016 Rungsted Kyst Grade 4 Finale Daria Frayman RUS 3-6, 5-7
31-10-2016 Fujairah, Emirates Grade 5 Kvart Carmen Roxana Manu ROU 6-4, 4-6, 0-6
07-11-2016 Dubai, Emirates Grade 4 Vinder Mariam Dalakishvili GEO 6-4, 6-2

 

Carolines resultater som 14-årig

05-09-2004 US Open Grade A R64 Lindsay Burdette USA  6-7(6), 6-2, 2-6
13-09-2004 Kentucky International Junior Tennis Derby Grade 1 R32 Olga Govortsova BLR 4-6, 1-6
28-09-2004 2004 Junior Fed Cup by BNP Paribas Final Grade C 9-12 PlayOff Carla Suarez Navarro ESP 7-6(3), 6-1
11-10-2004 Osaka Mayor’s Cup Grade A Vinder Dominika Cibulkova SVK 6-3, 6-0
15-11-2004 Banque Raiffeisen Junior Open, Luxembourg Grade 1 Finale Michaella Krajicek NED 6-4, 2-6, 2-6
06-12-2004 USTA International Winter Championships Grade 1 Kvart Jessica Kirkland USA  4-6, 4-6
13-12-2004 Orange Bowl Tennis Championships, Key Biscayne Grade A 1/8-finale Ekaterina Makarova RUS 1-6, 3-6
29-12-2004 27th International Casablanca Junior Cup, Mexico Grade A Semi Aleksandra Wozniak CAN 4-6, 4-6
16-01-2005 Uncle Tobys Australian Hardcourt Championships Grade 1 1/8-finale Dominika Cibulkova SVK 5-7, 3-6
24-01-2005 Australian Open Junior Championships Grade 1 1/8-finale Aleksandra Wozniak CAN 6-1, 6-7(7), 1-6
22-03-2005 Thailand International Junior Tennis Championships Grade 1 Kvart Valerie Tetreault CAN 3-6, 1-6
29-03-2005 16th Mitsubichi-Lancer International Juniors Championships Grade 1 Kvart I-Hsuan Hwang TPE 6-7(5), 2-6
05-04-2005 Japan Open Junior Championships 2005 Grade 1 Vinder Ayumi Morita JPN 6-2, 0-6, 6-4
09-05-2005 27th International Junior Tournament “Citta’ Di Santa Croce” Grade 1 R32 Erika Zanchetta ITA 4-6, 6-2, 8-10
16-05-2005 46th Trofeo Bonfiglio “Campionati Internazionall D’Italia” Grade A Kvart Bibiane Schoofs NED 3-6, 5-7
29-05-2005 French Open Grade A 1/8-finale Timea Bacsinszky SUI 6-4, 5-7, 3-6
19-06-2005 LTA International Junior Championships – Roehampton Grade 1 Vinder Marina Erakovic NZL 6-0, 6-3
25-06-2005 Wimbledon Grade A R64 Nikola Frankova CZE 3-6, 6-3, 3-6

Efter den nugældende point-skala ville Caroline som 14-årig have optjent 850 point (Vinder Grade A = 250, Grade 1 = 150, Semi Grade A = 120, Finale Grade 1 = 100, Kvart Grade A = 80), hvilket er rigeligt til top 10. Bonus-point og double-point er ikke medregnet.

Caroline deltog i 18 ITF junior-turneringer som 14-årig, hvor Clara – udover 3 Women’s Pro turneringer – har spillet 12 junior-turneringer med nedenstående resultater, som betyder 355 point i single (Semi Grade 1 = 80, Finalist Grade 2 = 75, Kvart Grade 1 = 60, 2 x Semi Grade 2 = 100, Vinder Grade 4 = 40), hvilket sammen med point optjent i double rækker til en rangering som no. 76.

Konklusionen af sammenligningen som både 13- or 14-årig viser således, at Caroline havde bedre junior-resultater end Clara.
Til gengæld vandt Clara sin første DM-titel som 13-årig, og hun var også yngre end Caroline, da hun som 14-årig vandt sin første titel på Women’s Pro touren ved Stockholm Ladies, hvor afslutningen af finalen kan genses herunder.

Claras resultater som 14-årig

09-01-2017 Senec, Slovakiet Grade 2 R32 Vlada Koval RUS 1-6, 2-6
16-01-2017 Vestec, Tjekkiet Grade 1 R64 Anastassiya Astakhova KAZ 1-6, 2-6
13-02-2017 Copenhagen Grade 4 Vinder Melis Yasar SWE 6-2, 6-1
11-04-2017 Florence, Italien Grade 2 Semi Federica Bilardo ITA 1-6, 2-6
25-04-2017 Piestany, Slovakiet Grade 2 R16 Lenka Stara SVK 6-2, 6-3
07-06-2017 Bytom, Polen Grade 2 Kvart Nika Radisic SLO 6-7(1), 3-6
26-06-2017 Bochum, Tyskland Grade 2 Finale Viktoriia Dema UKR 3-6, 2-6
04-07-2017 Castricum, Holland Grade 2 Semi Margaryta Bilokin UKR 0-6, 4-6
19-07-2017 Wels, Østrig Grade 1 Semi Elisabetta Cocciaretto ITA 1-6, 5-7
04-09-2017 US Open Grade A Q32 Lisa Piccinetti ITA 4-6, 4-6
18-09-2017 Antalya, Tyrkiet $15000 Semi Amina Anshba RUS 3-6, 0-6
29-10-2017 Stockholm, Sverige $15000 Finale Jacqueline Cabaj Awad SWE 4-6, 4-6
05-11-2017 Stockholm, Sverige $15000 Vinder Ekaterina Yashina RUS 6-3, 6-2
27-11-2017 Eddie Herr, Florida Grade 1 Kvart Whitney Osuigwe USA 5-7, 4-6
04-12-2017 Orange Bowl, Florida Grade A R32 Margaryta Bilokin UKR 4-6, 3-6

 

Caroline nåede som 15-årig kvartfinalen i Eddie Herr, hvilket Clara tangerede som 14-årig, og hun havde formentlig haft en reel chance for at få et revanche-opgør mod ranglistens no. 1 Whitney Osuigwe i finalen ved Orange Bowl – som Caroline vandt som 15-årig – hvis ikke sygdom havde forhindret hende i at spille for fuld damp, da hun tabte i 2. runde til Margaryta Bilokin (UKR), som hun ugen forinden havde besejret 6-1 i 3. sæt ved Eddie Herr.
Ukraineren nåede efterfølgende selv finalen, hvor hun tabte til 1-6, 2-6 til Whitney Osuigwe.

Hvis Clara vil forsøge at “overgå” Caroline som 15-årig, viser nedenstående resultater, at der skal præsteres ekstraordinære resultater, idet Caroline – udover titlen ved  Orange Bowl – bl.a. vandt den mest prestigefyldte Grand Slam ved Wimbledon.

Caroline deltog i 11 juniorturneringer som 15-årig, hvor hun desuden begyndte at spille som professionel, og ca. en uge efter sin 15-års fødselsdag debuterede hun i Cincinnatti mod Patty Schnyder, der vandt 6-3, 6-0 i 1. runde.
Et par uger senere tabte Caroline i 1. runde i Stockholm 6-7(5), 1-6 til Martina Sucha (SVK), der var no. 72.

Herefter ventede Caroline til februar året efter (2006), hvor hun i Memphis vandt sine to første sejre over no. 81 Kristina Brandi (PUR) og no. 85 Ashley Harkleroad (USA), inden hun i kvartfinalen tabte 5-7, 4-6 til no. 45 Sofia Arvidsson (SWE).

Caroline var som 15-årig i sin første finale ved en 25K i Civitavecchia (ITA), hvor hun undervejs havde vundet over Carla Suarez Navarro (ESP), inden hun tabte 1-6, 1-6 til 1. seedede Martina Muller (GER).

Som det fremgår herunder deltog Caroline som 15-årig i 7 professionelle turneringer udover de 11 junior-turneringer, og hun har selv givet Clara det råd, at hun fortsat skal spille flere juniorturneringer – især junior Grand Slam, hvor hun får mulighed for at blive fortrolig med atmosfæren omkring de store turneringer, så hun allerede er scenevandt, når hun forhåbentlig selv kommer til at spille både WTA og Grand Slams.

Carolines resultater som 15-årig

18-07-2005 Cincinnatti, USA $170000 R32 Patty Schnyder SUI 3-6, 0-6
08-08-2005 Stockholm, Sverige $140000 R32 Martina Sucha SVK 6-7(5), 1-6
04-09-2005 US Open Junior Championships Grade A R64 Jamie Hampton USA  2-6, 6-2, 4-6
12-09-2005 Kentucky International Junior Tennis Derby Grade 1 Kvart Sorana Cirstea ROU 6-7(2), 2-6
10-10-2005 Osaka Mayor’s Cup Grade A Semi Ayumi Morita JPN 2-6, 5-7
28-11-2005 Eddie Herr International Junior Tennis Championships Grade 1 Kvart Sabine Lisicki GER  6-7(5), 6-7(5)
05-12-2005 Orange Bowl Tennis Championships, Key Biscayne Grade A Vinder Michaela Buzarnescu ROU 6-1, 6-4
12-12-2005 Yucatan World Cup 2005 Grade 1 Kvart Sorana Cirstea ROU 6-2, 2-6, 5-7
26-12-2005 28th International Casablanca Junior Cup Grade A Kvart Marrit Boonstra NED 0-6, 6-2, 3-6
15-01-2006 Opus Nottinghill International Grade 1 R64 Alexandra Panova RUS 7-5, 4-6, 4-6
23-01-2006 Australian Open Junior Championships Grade A Finale Anastasia Pavlyuchenkova RUS 6-1, 2-6, 3-6
02-02-2006 Memphis, USA $175000 Kvart Sofia Arvidsson SWE 5-7, 4-6
13-03-2006 Orange, CA, USA $50000 R32 Henrieta Nagyova SVK 2-6, 2-6
04-06-2006 French Open Grade A 1/8-finale Alize Cornet FRA 6-3, 5-7, 6-8
10-04-2006 Civitavecchi, Italien $25000 Finale Martina Muller GER 1-6, 1-6
15-05-2006 Saint Gaudens, Frankrig $50000 R32 Stephanie Cohen-Aloro FRA 5-7, 0-6
22-05-2006 Istanbul, Tyrkiet $200000 Q16 Eva Hrdinova CZE 1-6, 6-4, 0-6
26-06-2006 Wimbledon Grand Slam Q32 Miho Saeki JPN 6-3, 2-6, 2-6
01-07-2006 The Junior Championships, Wimbledon Grade A Vinder Magdalena Rybarikova SVK 3-6, 6-1, 6-3

Ca. 3 måneder efter hendes 16-års fødselsdag vandt Caroline sin første titel ved 25K  i Istanbul (TUR), hvor hun i finalen vandt 6-2, 6-1 over Tatjana Malek (GER).
På vej mod finalen havde hun bl.a. slået de to rumænere, Monica Niculescu og Sorana Cirstea.

Afslutningsvis vises herunder, hvordan Caroline i øvrigt klarede sig som 16-årig, hvor hun fortsatte med at vinde titler.

Carolines resultater som 16-årig

07-08-2006 Stockholm, Sverige $145000 Kvart Jie Zheng CHN 3-6, 1-6
25-09-2006 Seoul, Korea $145000 R32 Martina Hingis SUI 3-6, 2-6
02-10-2006 Tokyo, Japan $175000 R32 Aiko Nakamura JPN 3-6, 3-6
09-10-2006 Osaka Mayor’s Cup Grade A Vinder Ayumi Morita JPN 6-3, 2-6, 6-2
23-10-2006 Istanbul, Tyrkiet $25000 Vinder Tatjana Malek GER 6-2, 6-1
13-11-2006 Kaohsiung, Chines Taipei $75000 1/8-finale Nudnida Luangnam THA 2-6, 2-3 Ret’d
29-01-2007 Ortisei, Italien $75000 Vinder Alberta Brianti ITA 4-6, 7-5, 6-3
19-02-2007 Memphis, USA $175000 1/8-finale Venus Williams USA  4-6, 4-6
26-02-2007 Las Vegas, USA $75000 Vinder Akiko Morigami JPN 6-3, 6-3
05-03-2007 Indian Wells, USA $2100000 R64 Martina Hingis SUI 1-6, 3-6
26-03-2007 Latina, Italien $50000 Finale Yvonne Meusburger AUT 5-7, 6-4, 3-6
02-04-2007 Dinan, Frankrig $75000 R32 Lina Stanciute LTU 3-6, 4-6
30-04-2007 Estoril, Portugal $145000 1/8-finale Greta Arn GER 2-6, 6-3, 3-6
14-05-2007 Fes, Marocco $145000 Kvart Iona-Raluca Olaru ROU 4-6, 4-6
28-05-2007 French Open Grand Slam R128 Nathalie Dechy FRA 2-6, 7-6(3), 0-6
25-06-2007 Wimbledon Grand Slam R64 Mara Santangelo ITA 0-6, 6-7(4)

 

Caroline vandt således titler hvert eneste år fra 13-års alderen og indtil hun vandt sin første WTA-titel i 2008 i Stockholm, og derefter har hun hvert eneste efterfølgende år vundet mindst en enkelt WTA-titel, hvilket hun således har gjort 10 år i træk, og hun har i alt vundet 27 WTA titler i denne periode – senest da hun vandt sin hidtil største titel ved WTA-slutspillet i Singapore.

775037026ME00172_BNP_Pariba
2017 Getty Images – Caroline Wozniacki vinder WTA Finals i Singapore

Caroline vandt 12 ITF junior-titler som 13-16-årig, og derefter som 16-årig 3 ITF-titler (25K Istanbul, 75K Ortisei og Las Vegas), inden hun udelukkende har spillet WTA og Grand Slam turneringer.

Ingen kan med rette forlange, at Clara Tauson skal opnå tilsvarende resultater, men der er ingen tvivl om, at hun vil gøre et ihærdigt forsøg herpå, og måske varer det ikke længe, inden danske tennis-interesserede, som jævnligt stiller spørgsmålet: “Hvornår spiller Caroline næste gang”, begynder at stille det samme spørgsmål om Clara.

Da Caroline formentlig højst fortsætter et par sæsoner mere, kan det blive en perfekt timing, hvis Clara kan overtage WTA-scenen straks herefter, men det kunne også være spændende at opleve dem begge i samme turnering, hvilket der er gode chancer for allerede til januar 2018.
Eurosport har nemlig fortalt, at der i forbindelse med Australian Open planlægges indslag med Clara, og der vil desuden blive transmitteret fra hendes kampe i juniorernes udgave af Grand Slam turneringen, hvis hun spiller på en bane, hvor der er TV-dækning.