Frederik Løchte Nielsen fik kun enkelt single kamp i kval. Til gengæld er han med i double og kan følges på Livestream mandag kl. 2030. Sygdoms-ramt Julia Boserup har meldt afbud

Med en rangering udenfor top 250 måtte Frederik Løchte Nielsen først gennem kvalifikation, hvis han skulle gøre sig håb om at deltage i hovedturneringen ved ATP Challenger Kentucky Bank Championships i Lexington.

Rangeringen som no. 263 rakte til at blive seedet 2 i kvalifikationen, hvor han derfor var oversidder i 1. runde.
I 2. runde var modstanderen 19-årige Noah Rubin (USA), som er no. 696 og havde indledt med at vinde 6-2, 6-2 over Austin Hussey (USA).

Den unge amerikaner fulgte sejren op ved også at vinde over Løchte med cifrene 6-4, 6-4.
På den seneste rangliste er Frederik avanceret 18 pladser, og han er nu no. 245.

Turneringen kan følges på Livestream. Det samme gælder kvindernes udgave af turneringen, som er i ITF-regi, hvor dansk-amerikanske Julia Boserup var tilmeldt.
Derfor havde vi på Tennisavisen håbet, at der blev mulighed for at følge både Frederik og Julia på Livestream under turneringen, og måske kunne de samtidig være med til at bakke hinanden op.

Tennisspilleren Julia Boserup
På billedet ses Julia Boserup. Foto: Sportsfotograf.com.

Julia fortæller, at det ville have været sjovt at se Frederik Løchte i Kentucky, men hun besluttede i lørdags at melde afbud til turneringen, da hun har været syg de sidste par uger, og hun burde også have meldt afbud til sidste uges turnering i Sacremento, hvor hun i 1. runde tabte 3-6, 3-6 til no. 474 Jan Abaza (USA).
Ikke det bedste tidspunkt at blive ramt af sygdom, da Julia formentlig havde håbet på at opnå gode resultater ved de 3 optakts-turneringer i Stockton, Sacremento og Lexington, hvor der udover præmiesummen på $50.000 blev spillet om wildcard til US Open.

Danske tennis-interesserede bliver dog tilsyneladende (så er der taget et lille forbehold) ikke snydt for muligheden for at følge Frederik Løchte på Livestream, idet han sammen med Mitchell Krueger (USA) deltager i double.
De spiller efter planen mandag kl. 2030cet på Centrecourt mod Enzo Couacaud (FRA)/Luke Saville (AUS).
Livestream fra Centrecourt kan (tilsyneladende) følges herunder fra kl. 1600cet, hvor der inden doublen afvikles 3 single kval-finaler
1600cet: Zoe Hives (AUS) vs. [6] Jamie Loeb (USA)
Næste: Cassie Mercer (USA) vs. [7] Peangtarn Plipuech (THA
1900cet: [1] Alex Bolt (AUS) vs. Alex Kuznetsov (USA)


 

Forrige artikelTE U12 EM kval Piger: Danmark slutter med sejr efter lærerig oplevelse
Næste artikelTV Kampe Uge 31: ATP 500 Hamburg med Nadal samt flere ATP og WTA
Ole Dalsgaard Jensen
Ole Dalsgaard Jensen er en erfaren tennisentusiast. Han er tidligere formand, træner og leder for NTK-Amager, har siddet i bestyrelsen i KTU og spiller i dag tennis som motionist.