Den tidligere top-10 spiller Gilles Simon har som alle andre internationale tennisspillere fået vendt op og ned på hverdagen under coronakrisen. En tid, der har lært franskmanden vigtige ting om livet. Ting han i mange år har trængt i baggrunden, når sport og resultater har haft et altoverskyggende fokus.

”Du er ikke min tennistræner”

Gilles Simon bor i Paris med hustru Carine samt sønnerne Timothée og Valentin. Da alt begyndte at lukke ned på grund af corona-pandemien besluttede familien af lade sig isolere i det sydlige Frankrig. Huset familien lejede havde en tennisbane i baghaven, så der var god mulighed for masser af tennis med børnene. Den ældste søn på 10 år, Timothée, gør en dyd ud af fortælle far Gilles, at han ikke er træner, selv når han forsøger at give erfaringer og gode råd videre til sønnike.
Sådan har det altid været, derfor har Gilles Simon aldrig involveret sig voldsomt i sønnens aktive tennisliv. Det hænder dog, at den 10-årige gerne vil spille med farmand, måske fordi han husker, at han faktisk er tennisspiller og måske ved lidt om sporten.

Som tennisspiller er Gilles Simons arbejdsplads hele verden. Lufthavne, hoteller og træningsbaner er hyppigere frekventeret end hjemmet i Frankrigs hovedstad. Han er klar i mælet, når det kommer til, hvad han har mistet af børnenes opvækst.
”Det føles som om, børnene kravlede, da jeg drog afsted til en turnering. Da jeg kom hjem, løb de rundt. Du har en følelse af, ”åh nej”, jeg har misset noget vigtigt. Den følelse ramte mig, selvom jeg havde gjort mig selv klart, at det måtte ske, fordi jeg har det arbejde, jeg har,” fortæller Gilles Simon.
Gilles Simon trøster sig selv med, at han har fået børn i en relativ ung alder. Når franskmanden er 40 og pensioneret vil den ældste søn være 15. Der vil der være rigelig tid til at få indhentet det forsømte fra de unge år af børnenes liv, hvor far for det meste har været på farten i jagt på triumfer i tennissportens globale verden.

Fokus på børn i perioder
Struktur er et vigtigt værktøj for alle idrætsudøvere. Således også for Gilles Simon, der dog har ændret på sin struktur efter hans to børn er blevet en del af hans liv. Når kalenderen byder på uger uden turneringsaktivitet og han er hjemme i Paris forsøger han, så godt det er muligt, at være en helt normal far for de to drenge.
”Det svære er bare, at der altid er et tidspunkt, hvor jeg skal afsted igen. Det er det, der har været fantastisk ved de seneste måneder under corona. Det har givet mig den tid, jeg har aldrig har følt, jeg har haft, til at fokusere i dybden på mine børn. Hjælpe den ældste med hans skole, og den lille med andre ting,” fortæller Gilles Simon.

Franskmanden forklarer videre, at han mest af alt har været underviser under nedlukningen. En nedlukning der har betydet et totalt stop for turneringstennis på internationalt niveau. I starten havde han svært ved at finde balancen mellem at undervise, være far og spille tennis. Som tiden gik fandt vi sammen rytmen og blev gode til det. De tidligere kontroverser omkring farmands forsøg på at give knægten gode råd på tennisbanen var fortid. Nu var der intet valg, far var underviser i hjemmeskolen. Basta. Til gengæld forsøgte Gilles Simon så at holde sig væk fra tennisbanen, når børnene trænede. Eller som minimum at holde sig i baggrunden.

Verden åbner op
Selvom huset i Sydfrankrig havde en tennisbane i baghaven, så var det som om muligheden for at fokusere på andre ting gjorde, at tennis ikke var det vigtigste for Gilles Simon. Særligt af en årsag.
”Jeg er typen, der har brug for at lave minutiøse forberedelser frem mod mit næste mål. Det skal forberedes perfekt for at ramme det rigtige spændingsniveau. Jeg kan ikke bare træne og træne i flere måneder, det er jeg for gammel til. Havde jeg gjort det, så var jeg død nu,” fortæller Gilles Simon.
Ved at holde sig i god form og forblive sund har franskmanden først genoptaget tennis den senere tid efter udsigten til tennissporten kan komme i gang midt på sommeren. Det betyder, at der igen kan dystes, sejre og nederlag vil igen have hovedfokus i sporten. For Gillses Simon har coronakrisen dog ændret på, hvordan han opfatter den sort-hvide eliteidrætsverden.
”Resultater er ikke længere det vigtigste for mig. Jeg er 35 år gammel, det handler om at være glad. Jeg vil forsøge at finde større glæde ved det, at have muligheden for at dyste i kampe på højeste niveau,” lyder det fra Gilles Simon.

Det eneste problem er, at glæden ofte forsvinder under kampene. Fordi ambitionen om at opnå gode ting stresser så meget, at glæden forsvinder. Det er den del, Gilles Simon har arbejdet med under nedlukningen af tennissporten.
”Jeg er i den del af mit liv, hvor jeg er god til tennis. Jeg er nødt til at glemme resten. Det er det sidste mål jeg har, når jeg er tilbage på tennisbanen. Resultaterne vil komme, eller også udebliver de. Jeg er ret sikker på, hvis jeg gør tingene på den rigtige måde, så vil jeg opnå resultater. Hvis ikke, ja så vil det nærmest være enden på min karriere. Måske jeg så vil sige ”jeg har lidt nok”,” afrunder franskmanden filosofisk.