De to første runder har sendt Rafael Nadal, Kevin Anderson og Jack Sock ud af turneringen. Derudover har ugen budt på en del fem-sæts dramaer, sikre favoritsejre og et farvel til legenden Lleyton Hewitt.

Man ved, at tennisverdenen er forandret, når det ikke længere er et decideret chok, at Rafael Nadal taber i første runde ved en grand slam.

Det skete tirsdag morgen dansk tid for blot anden gang i karrieren, da Fernando Verdasco sendte 90 vindere i landsmandens retning i sin 7-6(6) 4-6 3-6 7-6(4) 6-2-sejr. Og jovist var det overraskende, men noget chok var det ikke. Alle “eksperterne” – jeg selv inklusive – havde da også udpeget det som en “spændende” kamp.

Verdasco slog eksempelvis Rafa på hard court sidste år. Og han spiller netop den type hårdtslående ‘slå først, spørg bagefter’ chancebetonede tennis, der har sendt Nadal tidligt ud af eksempelvis Wimbledon de sidste mange år.

Når man så rammer bolden godt – og det gjorde Verdasco især i slutningen af fjerde sæt og i særdeles fra han var nede 0-2, 30-40 i egen serv i femte – så har Rafa ikke de modsvar, han havde for år tilbage (læs Tignors glimrende analyse her).

Verdasco bombede server på 220 km/t ned i T’et. 20 esser blev det til. Endnu vildere var hans forhånd, hvor han i løb sendte en vinder på 179 km/t ned langs linjen.

Han tog store chancer på Rafas serv og store vindere, 10 styks i alt, fulgte. Således også i kampens sidste parti, hvor Rafa – foran 30-0 i egen serv – blev sat til vægs af fire rene vindere, den ene mere brutal end den næste og to af dem som rene returneringsvindere.

“I was just closing the eyes and everything was going in,” lød det fra en glad Verdasco lige efter kampen.

Og Nadal? Han har nu tabt i 2., 3. og 1. runde ved de seneste tre grand slam-turneringer. På intet tidspunkt i karrieren har han haft en ringere slam-stime. French Open kommer næste gang – mon ikke han trods alt stadig kan gøre det bedre der?

Derudover fulgte Verdasco et velkendt mønster for underdogs – slå Nadal i en slam og tab din næste kamp.

Hewitts farvel

Vi berørte allerede Hewitts farvel i optakten, og nu er det officielt. Hele 20 optrædender blev det til ved Australian Open for folkehelten Hewitt. Finale-nederlaget til Marat Safin i 2005 var det tætteste, han kom på sejren.

Og det blev næsten akkurat det farvel, man kunne håbe på. Først slog han australske James Duckworth 7-6 (5), 6-2, 6-4. Og så røg han ud i tre sæt til spanske David Ferrer, hvis fight og ‘doggedness’ minder så meget om Hewitts.

Det eneste, man kunne have ønsket var endnu en af de fem-sættere, Rusty var så kendt for.

Her siger kollegerne farvel, og her er en kamp-report fra Hewitts sidste kamp. Jeg kan igen anbefale Steve Tignors artikel, Farewell to a fighter.

Djokovic, Federer, Murray og Wawrinka dominerer

Federer, der havde været plaget af influenza op til Australien Open, virker frisk igen og er sluppet for lange kampe hidtil. To hurtige tre-sættere er det blevet til mod hhv. Nikoloz Basilashvili og Alexandr Dolgopolov. I de tidligere morgen timer fredag morgen møder han Grigor Dimitrov – det kan blive en noget sværere og væsentligt mere  spændende kamp.

Storfavoritten Novak Djokovic er også kommet igennem sine første kampe uden problemer – en enkelt tie-break blev det til mod unge Quintin Halys, men ellers har det været smooth sailing.

Andenseedede Andy Murray har imponeret. Blot 11 partier har han afgivet i seks sæt – seks til den tyske teenager Alexander Zverev (6-1, 6-2, 6-3) og blot fem til hurtigserveren Sam Groth (6-0, 6-4, 6-1).

Hvordan man holder en mand, hvis førsteserv i gennemsnit kommer med over 200 km/t, nede på blot seks esser og fem partier over tre sæt, er det vist kun Murray, der kan svare på.

Stan the Man, hvis lodtrækning ikke just var nem, kan glæde sig over, at den er blevet noget kun nemmere den første uge. De to mest sandsynlige kvartfinale-modstandere, Rafael Nadal og Kevin Anderson, er begge elimineret (Anderson trak sig med en skade, da han var nede med 1-2 i sæt og 0-3 i fjerde i 1. runde mod Rajeev Ram).

Og i 3. runde møder han Lukas Rosol frem for Jack Sock. Ikke at Rosol er ufarlig, men Sock havde vist god form op til, og må alt andet lige betragtes som en lidt lettere modstander. Han tog dog sæt fra Wawrinka på grus sidste år, så man skal aldrig sige aldrig.

Nadal og Anderson til trods, så går det overordentlig godt for favoritterne: 14 ud af de første 16 seedede er stadig med i turneringen (og 25 ud af de 32 seedede spillere).

Et væld af femsættere

De første runder har, traditionen tro, budt på en hel del fem-sættere. Nadal-Verdasco løb med opmærksomheden, men Jack Sock var også ude i en femsætter mod den næste amerikanske generation i form af Taylor Fritz.

Jeremy Chardy og Ernests Gulbis var ude i en maratonkamp, 13-11 lød femte sæt til Chardy på. Ligeledes har maratonmanden Tommy Robredo naturligvis været ude i en femsætter (og naturligvis vundet) mod Malak Jiziri, inden Robredo blev slået af Milos Raonic i 2. runde, 7-6 (6), 7-6 (5), 7-5.

Feliciano Lopez måtte slå hele 42 esser og igennem fire tiebreaks, før han endelig slog Guido Pella 6-4 i femte. I 3. runde venter John Isner – mon ikke vi har flere tie breaks i vente der? Det tør jeg nok spå.

Spændende 3. runde kampe

Programmet for 3. runde kan findes her. Klikker man lidt videre, kommer der også et dagsprogram (Melbourne er 10 timer foran os).

Fredag vil jeg især fremhæve Roger Federer mod Grigor Dimitrov. Den spilles som sagt meget tidligt, formentlig allerede fra kl. fem. Derudover er der Nick Kyrgios mod Tomas Berdych, der kan blive særdeles spændende. Den spilles ca. 10.30 fredag formiddag.

To af de “unge”, Dominic Thiem og David Goffin tørner også sammen. Og så skal italienske Andreas Seppi se, om han kan gøre mod Djokovic, hvad han gjorde mod Federer sidste år (mit gæt: næppe). Cilic mod Bautista Agut kan også være god.

Lørdag er der bl.a. Viktor Troicki mod Milos Raonic, Stan the Man mod Lukas Rosol og Feliciano Lopez mod John Isner.

God tennis.