Dagens første runde kamp i Hong Kong var mod den canadiske spiller Eugenie Bouchard. Den nu 23 årige havde sin storhedstid i 2014, hvor hun besejrede Caroline i Wuhan, og nåede 3 slam semifinaler og fik titlen som den mest forbedrede spiller i 2014. Hun vandt bl.a. over spillere som Kvitova, og alle betegnede hende som det næste store navn på WTA turen, da hun nåede sin karrieres foreløbige højdepunkt som #5 på ranglisten, men det skulle snart vise sig at det var en spiller på lerfødder og 2015 sæsonen blev et antiklimaks der endte med et fald i omklædningsrummet under US Open, hvor hun skadede hovedet under faldet. Der kører stadig en sag mod arrangørerne. Hun spillede ikke resten af 2015. Først nu i 2017 er der begyndt at komme lidt ordentlig spil over Eugenie Bouchard, men det hjalp hende ikke meget i dag, hvor hun mødte en Wozniacki i topform. Wozniacki vandt med 61 61 og havde ingen problemer i den 58 minutter lange kamp.

Spillerne på vej

Første sæt blev en slags legestue for Caroline, der var her, der og alle vegne, og viste hvordan man skal spille effektiv tennis. Efter de hver havde vundet deres første serveparti, stod der Caroline på resten af første sæt, hvor hun brød Bouchard 2 gange og servede sættet hjem 61. Forhånd og baghånd virkede perfekt sammen med placeringen af returerne. Bouchard blev kørt rundt på banen og havde ikke nogen ide om, hvordan hun kunne bryde Wozniackis rytme. Lidt fra første sæt:

Woz forhånd begynder at virke

Overlever 3 breakbolde

God kvalitet i kampen

Caro får sit break

Så blev det 41

Første sæt

Andet sæt begyndte nogenlunde for Bouchard, men så alligevel ikke. Caroline kom på 30-40 og så lavede Bouchard en dobbeltfejl. Caroline var igang igen. Det blev en særdeles frustrerende oplevelse for Bouchard, der i løbet af kort tid var bagud 50, og Caroline kunne serve kampen hjem. Bouchard samlede sig sammen og brød Carolines serv, og undgik at tabe sættet 60. Om det var Caorline der forærede hende et parti – tjah – men det så grangiveligt ud som om Caroline slappede lidt af. Bouchard servede for sidste gang, da Wozniacki brød Bouchard igen, og dermed vandt sættet 61. God kamp af Caroline, hvor det virkede alt det hun har lært, med de skønhedsfejl der nu kommer, når man spiller så aggressivt som Wozniacki gjorde i dag. Godt gået. Lidt fra andet sæt:

Woz i killermode

Et parti væk fra sejren

Bouchard undgår ægget

Sejren i hus

Næste kamp er først på torsdag mod Lizette Cabrera som hun står sammen med her:

Forrige artikelCollege Tennis: Ingildsen dobbelt vinder af All-American
Næste artikelDagens kampe onsdag 11. oktober: Begge konger optræder i Shanghai
Avatar photo
Leif Hørgren Mortensen er selverklæret tennisfan med særlig interesse for WTA-touren og Caroline Wozniacki. Leif er aktiv tennisdebattør på sociale tennismedier og også en stor bidragsyder på det internationale tennissite, Tennisfrontier.com.