Benjamin Hannestad vandt 1. sæt efter at have afværget 2 sætbolde, men en knæskade bevirkede, at han måtte trække sig efter 2. sæt i 2. kval-runde

Benjamin Hannestad indledte sit første år som senior ved at kvalificere sig til hovedturneringen efter 4 sejre i kvalifikationen for et par uger siden i Palm Coast, hvor det blev til en enkelt kamp i hovedturneringen.

Benjamin får ikke mulighed for at forbedre dette resultat i den kommende uges turnering USTA MEN’S $10K PLANTATION COMMUNITY TENNIS OPEN-B i Florida, da han i 2. runde af kvalifikationen måtte trække sig på grund af en knæskade ved stillingen 7-6(6), 2-6.

Allan Holmgren, der overværede kampen, fortalte i en besked til Tennisavisen, at Benjamin i 1. sæt var nede 4-6 i tiebreak, men han fik afværget begge sætbolde og vandt 8-6.
Den næste besked var mindre opmuntrende, idet Benjamin var bagud 2-5 og virkede træt, og kort efter havde han tabt sættet 2-6, hvorefter han måtte trække sig på grund af dårligt knæ.

Allan fremsendte efterfølgende ovenstående billede, samt yderligere tre billeder fra kampen

Trods den uheldige udgang på kampen er der al mulig grund til alligevel at sige stort tillykke til Benjamin – han fylder nemlig 19 år 14. februar 🙂

Forrige artikelITF Sunderland: Double-titel til Emilie/Emily i første senior-turnering
Næste artikelChallenger Wroclaw: Løchte Nielsen færdig i Polen
Ole Dalsgaard Jensen
Ole Dalsgaard Jensen er en erfaren tennisentusiast. Han er tidligere formand, træner og leder for NTK-Amager, har siddet i bestyrelsen i KTU og spiller i dag tennis som motionist.