Der var danske finalister ved Christopher Garde i U14 Boys singles og Frederikke Alberte Pape i U14 Girls doubles med norsk makker

Birkerød Tennis Klub har ved indgangen til sommerferien gennemført Tennis Europe Category 3 turneringen TE Birkerød 2019 i både U14 og 16 rækkerne, og mange danske juniorer fik derved mulighed for at fornemme, hvad der kræves for at være med på dette internationale niveau.

Desuden deltog 24 drenge, som Euroelite Tennis havde forberedt til opgaven på en træningslejr, hvor August Holmgren – der til daglig spiller college tennis i San Diego – hjalp med at forberede dem både fysisk og mentalt.

Efter første runde berettede EuroElite om indledningen på turneringen, som blev forstyrret af regn om eftermiddagen, så nogle af kampene blev flyttet til næste dag.
Beretningen blev suppleret med billederne herunder.

Mange danske talenter fik chancen, men for at gøre sig gældende i international sammenhæng kræves på alle niveauer noget ekstraordinært, og derfor var det ikke overraskende, at det ikke lykkedes for hovedparten af de danske deltagere i kvalifikationen at slippe igennem til hovedturneringen.

I U16 Boys singles var Emil Demetriou eneste af de 6 danske deltagere, der klarede sig videre til kvalfinalen, hvor han med sejr 6-3, 6-1 over Fredrik Alhanko (SWE) desuden kvalificerede sig til hovedturneringen.

Fredrik vandt desuden i 1. runde (R32) 6-2, 3-6, 6-2 over Oscar Obero Jensen (GBR), hvorefter han i 1/8-finalen mødte 1. seedede Andrey Kozlov (RUS), som vandt opgøret 6-3, 6-4.

1/8-finalen blev også endestation for Mikkel Ballisager, der i 1. runde vandt 6-1 6-4 over Felix Diedrichs (SWE), og han var i 3 sæt i 1/8-finalen, hvor han blev besejret 6-4, 4-6, 6-3 af Sven Van Dijk (NED), der senere tabte 2-6, 1-6 i finalen til Gabriel Matuszewski (POL).

Både Johan August Mottlau og Frederik William Nissen Horsten, der havde wildcard, blev besejret i 1. runde.

Der blev ikke gennemført kvalifikation i U16 Girls singles, hvor 9 af de danske deltagere måtte forlade turneringen efter 1. runde.
Marie Søndergaard Juhl nåede længst, da hun i 1. runde vandt 6-2, 6-2 over 8. seedede Ivette Leetma (EST) og i 1/8-finalen 7-5, 7-5 over Tessa Johanna Brockmann (GER), inden hun i kvartfinalen blev besejret 6-2, 6-2 af 1. seedede Irina Artemova (RUS).

I 1/8-finalen blev både Emma Kamper Malmkjær, der havde vundet 6-1, 6-2 over landsmanden Sarah Suljadzic, og Isil Yurttas, der vandt 6-1, 6-4 over Gabriella Danielsson (SWE), besejret af seedede modstandere – Isil 3-6, 4-6 mod 2. seedede Emma Jouy (FRA) og Emma 4-6, 1-6 mod 5. seedede Berta Passola (ESP), der efterfølgende vandt titlen, som Kenneth Carlsen herunder gratulerer med.

I U16 Girls doubles blev Lykke Bertelsen og Emma Kamper Malmkjær besejret af 1. seedede Emma Jouy (FRA) og Irina Artemova (RUS) i kvartfinalen, hvor Ena Arnautovic og Melissa Zulkic ikke kunne hindre 6-1, 6-0 sejr til de 3. seedede flyvende hollændere Bente Patist og Annelin Bakker.

Isil Yurttas og Daria Giurgiteanu, der var seedet 4, vandt i kvartfinalen 2-6, 6-4, [10-2] over Tessa Johanna Brockmann (GER) og Ivette Leetma (EST), men i semifinalen blev de berømte små marginaler afgørende, da de 2. seedede tyske søstre Stella og Sophia Jurina vandt 6-2, 1-6, [10-7].
Søstrene blev i finalen besejret 6-2, 6-3 af Emma Jouy og Irina Artemova, der som nævnt vandt over Ena og Melissa i kvartfinalen.

Christopher Garde finalist i U14 Boys singles

I U14 Boys singles blev alle 6 danske deltagere i første kvalrunde (Q32) besejret.
4 danskere var dog oversiddere og derfor videre til Q16, hvor Lucas Christmas Møller vandt 6-4, 6-2 over Job Weening (NED), og August Brostrøm Poulsen vandt 2-6, 6-4, 6-3 over Axel Johan Ringdal (NOR).

August blev derefter besejret 6-2, 6-2 i kvalfinalen af 3. seedede Izan Almazan Valiente (ESP), mens 2. seedede Arthur Pery (FRA) vandt på walkover mod Lucas.
August fik endnu en chance som Lucky Loser i hovedturneringen, hvor han dog blev besejret 6-2, 6-2 af 4. seedede Carl Holder (FRA).

I hovedturneringen vandt Yakup Uzunel i 1. runde 6-2, 6-1 over Erik Mansson (SWE), men i 1/8-finalen blev lågen smækket i af den 2. seedede Lasse Poertner (GER), der vandt 6-0, 6-0, og tyskeren delte også “æg” ud i de øvrige kampe, bortset fra semifinalen moed Piotr Czaczkowski (POL), der “nøjedes” med et 4-6, 1-6 nederlag mod den suveræne tysker.

Christopher Garde spillede sig hele vejen frem til finalen, hvor han ligeledes måtte indkassere “æg” af Lasse Poertner, men som den eneste i turneringen var han i stand til at presse tyskeren, som efter tiebreak i 2. sæt sikrede titlen med cifrene 6-0, 7-6(2).

Christopher vandt på vejen til finalen 6-2, 6-0 i 1. runde over Caan David Grueneberg (GER).
I 1/8-finalen mod Daan Meijer (NED) blev cifrene 6-1, 2-6, 6-2, og i kvartfinalen 6-0, 6-4 over 1. seedede Carl Labitzke (GER), der i 1. runde havde vundet 6-2, 6-2 over Oliver Steines.
I semifinalen vandt Christopher 6-2, 2-6, 6-1 over Mika Petkovic (GER).

Tennisavisen har modtaget det øverste billede med Christopher (til venstre) og Lasse Poertner.

Christopher var desuden med i double, hvor han sammen med Cornelius Alexander Shalmi vandt 6-3, 6-2 i 1/8-finalen over Yanik Maarsen (NED) og Vincent Vohl (GER), og i kvartfinalen 6-0, 6-2 over de 4. seedede franskmænd Theo Papamalamis og Arthur Pery.
I semifinalen var det igen Lasse Poertner, der stod i vejen, da han sammen med sin landsmand Carl Labitzke vandt 6-4, 6-2, hvorefter double-titlen blev vundet af 2. seedede Lukas Rais (CZE) og Simon Norrman (SVK) 6-3, 6-3 over tyskerne.

Foto: Priivat – Cecilie Agerbek Fridthjof og Alexandra Karin Persson

I U14 Girls singles deltog 12-årige Cecilie Agerbek Fridthjof i kvalifikationen, selvom hun fortsat er U12-spiller, men Cecilie klarede sig alligevel videre til hovedturneringen efter sejr i 1. kvalrunde (Q16) 6-2, 6-2 over 14-årige Alexandra Karin Persson (POL), der ses sammen med Cecilie på billedet herover.

I kvalfinalen vandt Cecilie derefter over 11-årige Carla Valentin Jensen, der var oversidder i Q16, og selvom Carla måtte indkassere “æg” i 1. sæt, gav hun alligevel kamp til stregen i 2. sæt, inden Cecilie vandt 6-0, 7-6(3).

Hovedparten af deltagerne i kvalifikationen var danske piger, og derfor kunne det ikke undgås, at der var danskere på begge sider af nettet i kvalfinalerne, hvor 1. seedede Dicte Ingildsen vandt over Alberte Kleist Giersløv Jørgensen 6-0, 7-6, Liva Kornelia Mortensen vandt 7-5, 7-6(1) over 2. seedede Augusta Thalia Estrup og Chili Alberthe Emelie Jensen vandt ligeledes et dansk finaleopgør mod Julie Palm Rhode, hvorimod de øvrige 3 danske finalister blev besejret af udenlandske deltagere.

I hovedturneringen blev Cecilie besejret i 1. runde af 2. seedede Emilia Korseth (NOR), som ses sammen med Cecilie på billedet herunder.

Emilia Korseth, Cecilie Agerbek Fridthjof
Foto: Privat – Emilia Korseth og Cecilie Agerbek Fridthjof

Udover Cecilie måtte 10 af de øvrige danske deltagere forlade single-rækken efter 1. runde, hvor Laura Brunkel vandt 7-6(8), 6-3 over 3. seedede Leticia Matuszewski (POL), og Alberte Kleist Giersløv Jørgensen udnyttede chancen som Lucky Loser, da hun vandt 6-3, 6-1 over Iris Nielsen Gulis (SWE), hvorefter hun blev besejret af Laura Brunkel 6-3, 6-4 i 1/8-finalen.

Desuden vandt 5. seedede Frederikke Alberte Pape 6-1, 6-0 over Emina Cabro (BIH), og Vilma Krebs Hyllested vandt 6-7(4), 6-0, 6-4 over Mariella Gelbke (GER).
Begge vandt derefter i 1/8-finalen, hvor Frederikke vandt 6-3, 6-3 over Ingrid Forsberg (SWE), og Vilma tog revanche for Cecilia ved at vinde 6-3, 6-1 over 2. seedede Emilia Korseth.

Der var således 3 danske piger videre til kvartfinalen, hvor Laura Brunkel blev stoppet 4-6, 2-6 af Anna Petkovic (GER), og i et rent dansk opgør vandt Vilma 7-5, 6-3 over Frederikke.

Vilma mødte i semifinalen 8. seedede Annelin Bakker (NED), der vandt 4-6, 6-3, 6-0, og efterfølgende blev besejret i finalen af 13-årige Chisato Kanamaki (JPN), der i semifinalen vandt knebent 3-6, 7-5, 6-3 over Anna Petkovic, hvorimod det i alle de øvrige kampe – inklusiv kvalifikation – blev sikre sejre i 2 sæt, hvilket gik ud over 3 danske deltagere, da japaneren i 1. kvalrunde vandt over Filippa Alberta Klemmensen og i kvalfinalen over Annelieke Saustrup Steenhuisen samt i 1. runde af hovedturneringen mod Dicte Ingildsen.
Titlen blev således sikret efter 7 på stribe.

Zoe Du Pasquier Jensen og Vilma Krebs Hyllested
Foto: Privat – Vilma Krebs Hyllested og Zoe Du Pasquier Jensen

Vilma spillede sammen med Dicte i double, hvor de i 1/8-finalen vandt 6-3, 6-0 over Emma Zulkic og hendes bosniske makker Emina Cabro, og i kvartfinalen vandt de 7-6(3), 6-0 over Felicia Damm Nielsen og Mille Mørk, der var videre på walkover.

Som nævnt vandt Vilma i single over både Emilia Korseth og Frederikke, som dannede par i double, hvor de var seedet 1, og de spillede sig helt frem til finalen, hvor de efter match-tiebreak blev besejret 6-3, 6-7(6), [10-6] af det 2. seedede tyske par Anna Petkovic og Nele Niermann.

Forinden havde de vundet 6-3, 7-5 i kvartfinalen over Mariella Gelbke (GER) og Eleni Karantali (GRE) og i semifinalen 6-2, 6-2 over 3. seedede Marya Kornilova (RUS) og Gabia Paskauskas (GBR).

Tennisavisen har ikke modtaget præmiebillede fra doublen, men Emilia Korseth kan som nævnt ses sammen med Cecilie herover, og herunder ses et arkivbillede med Frederikke.
Desuden et billede herover med Vilma fra Falköping, hvor hun i sidste måned spillede sammen med Zoe De Pasquier Jensen, der i denne uge har deltaget i ITF Grade 4 i Hillerød.

Frederikke Alberte Pape
Foto: Sportsfotograf.com. – Frederikke Alberte Pape

Alle resultater for de danske deltagere er opdateret nederst i “Kampe uge 25”

Kampe uge 25: Challenger wildcard til Holger Rune. Clara pludselig i Ystad

I den kommende uge afvikles endnu en Category 3 turnering i U14 og U16 på dansk grund ved TE Kystmesterskaberne, hvor de første kampe i kvalifikationen er gennemført.