Cecilie Lundgaard Melsted har tilsyneladende en forkærlighed for Sharm El Sheikh i Egypten, hvor hun jævnligt deltager i nogle af de $10.000 ITF-turneringer, der ofte afvikles der.

Efter flere forgæves forsøg lykkedes det for et par måneder siden omsider for Cecilie at kæmpe sig igennem kvalifikationen, og det endda med så stor succes, at hun nåede helt frem til kvartfinalen og derved optjente 2 point til WTA-ranglisten.

Dette blev naturligvis omtalt i Tennisavisen
ITF Sharm El Sheik: Melsted klar til sin første hovedturnering. Emma H igen stoppet i finale
ITF Sharm El Sheik: Cecilie Melsted scorer WTA-point i første optræden i hovedturnering
ITF Sharm El Sheik: Cecilie Melsted med selvtillid “umulig” at stoppe
ITF Sharm El Sheik: Cecilie Melsted bremset af velspillende russer. Selvtilliden intakt

I denne uge er Cecilie atter i Sharm El Sheikh, hvor hun er direkte i hovedturneringen ved $10.000 turneringen Jolie Ville golf F37 Women’s, og Cecilie fik en perfekt start, idet hun i 1. runde vandt 6-0, 6-4 over Dina Hegab (EGY), der er no. 1163 på WTA-ranglisten.

Dermed øger Cecilie sin point-høst til 3 WTA-point, men for at blive optaget på WTA-ranglisten, skal en spiller enten have optjent point i 3 forskellige turneringer eller have mindst 10 point.

Det bliver en svær opgave for Cecilie at sikre sig de nødvendige point allerede i denne uge, da hun i 2. runde møder turneringens 1. seedede 17-årige Viktoria Kuzmova (SVK), der er no. 492 på WTA-ranglisten og desuden no. 30 på ITFs junior-rangliste.
Ved juniorernes udgave af Wimbledon var hun i semifinalen, hvor hun tabte til den senere vinder Sofya Zhuk (RUS).

Forrige artikelWTA: Tokyo Pan Pacific – Caroline kom godt fra start
Næste artikelITF Antalya: Simon og pigerne invaderer Tyrkiet, mens resten er til tælling
Avatar photo
Ole Dalsgaard Jensen er en erfaren tennisentusiast. Han er tidligere formand, træner og leder for NTK-Amager, har siddet i bestyrelsen i KTU og spiller i dag tennis som motionist.