En enkelt sejr mod en overkommelig modstander har startet en lavine af selvtillid, så Cecilie Lundgaard Melsted "skovler" WTA rangliste-point sammen

Det er velkendt i alle sportsgrene, at “sejre giver selvtillid”. Et højaktuelt eksempel herpå er 20-årige Cecilie Lundgaard Melsted, som i langt de fleste ITF senior-turneringer hidtil har stået som taber af sin første kamp i kvalifikationen.

Da hun ved denne uges $10.000 turnering i Sharm El Sheik som tidligere omtalt fik en overkommelig modstander i kval-finalen, og fulgte det op med sejr i 1. runde over Ceire Mullings (GBR) 6-4, 3-6, 6-2, var det præcis den indsprøjtning af selvtillid, der skulle til, så Cecilie kunne overbevise sig selv om, at hun er god nok til at begå sig i hovedturneringen.

I 2. runde mødte hun 6. seedede (665) Jasmin Jebawy (GER), som Cecilie ret beset “burde” være chanceløs imod, når man sammenligner deres hidtidige resultater.
Alene i 2015 har tyskeren været i kvartfinalen ved $10.000 turneringer i La Possession (FRA), Grand Baie La Croisette (Mauritius) 2 gange og i semi Antananarivo (Madagascar) og Manama (Bahrain).

Alligevel blev det til dansk sejr, idet Cecilie vandt så sikkert som 6-2, 6-4.
Cecilie forklarede selv sejren således

“Jeg styrede kampen fra første point med forhånd. Følte mig ovenpå hele kampen igennem, synes bare jeg var bedre.
Lavede ikke de store fejl og ventede til jeg kunne slå en vinder med forhånden”

Sejren indbringer yderligere 1 point til WTA-ranglisten og en plads i kvartfinalen mod 2. seedede (387) Margarita Lazareva (RUS), som vandt over (1043) Claudia Williams (NZL) 6-3, 6-3

Cecilie “indrømmer”, at nøgleordet for den øjeblikkelige succes er “SELVTILLID” med denne kommentar

“Ja hundrede procent. Føler mig rigtig godt tilpas på banen pt og tror hundrede procent på egne evner”

og hun tilføjer

“Altså, jeg har haft mine op og nedture igennem de år jeg har spillet tennis.
De dårlige resultater, jeg har fået, har været manglende tro på egne evner og hundrede procent selvtillid.
Jeg har sågar været en millimeter fra at lægge ketsjeren og stoppe, hvor det var allerværst”

Cecilie påpeger betydningen af den indsats, som hendes trænere har leveret

“Men jeg har haft nogle gode trænere til at hjælpe mig igennem tingene, hvilket har gjort mig til den jeg er i dag. Jeg tror ikke jeg ville kunne have gjort det uden dem.”

Om mulighederne længere fremme i turneringen, mener Cecilie ikke, at der er nogle, som hun er 100 procent sikker på at tabe til, og hun tilføjer igen, at det hele handler om selvtillid og troen på egne evner.

Med al respekt for omtalen af andre danske spilleres præstationer på det seneste, overgår denne her “solstråle-historie” alt andet for en entusiastisk tennis-skribent på Tennisavisen, som altid vil glæde sig på vegne af spillere, som bryder nye grænser.

Derfor skal der lyde et særligt STORT TILLYKKE til Cecilie herfra.