August Holmgren leverede tennis på højt niveau mod 1. seedede Louis Wessels, men et par "bad black-out service games" hindrede sensationel sejr

Tennisavisens læsere, som har fulgt omtalerne af August Holmgren, er ikke i tvivl om, at han har en meget seriøs indstilling til sin sport, og han er ikke bleg for at dele nogle af sine reflektioner efter kampene med omverdenen.

Efter sejren i 1. runde ved Grade 2 turneringen 33° Torneo Internazionale Under 18 di Salsomaggiore Terme, hvor August vandt 6-3, 6-3 over Patrick Kaukovalta (FIN), havde han efterfølgende denne beskrivelse af kampen

“Vi var begge nervøse i starten. Han servede. Vi afventede begge den andens træk. Han forsøgte at holde bolden neutral i min baghånd og håbede sikkert på, at jeg ville lave et dårligt slag.
Jeg endte med at tage kontrollen og breake ham. Jeg blev breaket tilbage i næste parti. Jeg vil gerne skyde skylden på dårlige opspring og linjeslag fra ham, som han vandt 3 point på, men jeg lavede også 2 uprovokerede fejl. Han holdt serv i næste parti.
Jeg ville ikke tænke videre over det, for nu var det jo “on serve”. Jeg holdt rent i næste parti, fordi jeg pressede og fik ham til at løbe med min forhånd. Jeg breakede igen i næste parti.

Derefter røg han længere og længere ned i et sort hul. Det virkede som om, han ikke kunne finde nogen rytme. Jeg tror, at det var fordi jeg hele tiden holdt ham under pres, og han fik meget få gratis point.
Ved 4-2 fik han et lidt for gratis parti i hans egen serv (2 uprovokerede fejl) specielt fordi han gik og surmulede, men jeg vandt resten af partierne i sættet.

I næste sæt blev jeg ved med at holde fast i at spille fra side til side når jeg havde kontrollen. Han begyndte at lave mærkelige fejl. Han holdt serv 3 gange og jeg breakede 2 gange.”

I Augusts reflektioner efter kampen var han især tilfreds med, at han udviste god mental styrke, og at han var god til at holde sit eget tempo og rytme gennem hele kampen, og han havde god sikkerhed og pres i grundslagene.
Han byggede pointene grundigt op med tålmodighed indtil muligheden bød sig.

Blandt ting, der kan forbedres, nævnte August 1. serven, som var effektiv, når den kom ind, men der var for mange missere, når han forsøgte at serve hårdt.
August havde mange break-muligheder, hvor han ofte blev for “tense” og lavede en dårlig retur, men når bolden kom i spil, var han stabil.
August bevægede sig fint på tværs, men han skulle bevæge sig hurtigere fremad, når en bold blev kort.

I 1/8-finalen mødte August 1. seedede Louis Wessels (GER), der er no. 25 på ITFs junior-rangliste, hvilket dog ikke hindrede, at August kunne spille helt op med ham, og ifølge Federico Ricci fra Nieminen Tennis Academy (JNTA) kunne August også have vundet kampen, hvor han spillede på et ganske højt niveau.
August var helt med til 3-3 i 3. sæt, og Ricci har denne forklaring på, at det blev tysk sejr 6-3, 4-6, 6-4

“Tough match for August. He actually played very good level tennis, just a pity he had a couple of bad black-out service games – especially the one at 3-3 in the third really costed him the match.”

Trods den gode indsats blev det ved 20 rangliste-point, men da August 6. bedste resultat fortsat er 30 point, giver det ikke fremgang på ranglisten, hvor August er no. 116, hvilket han får nye chancer for at forbedre i de kommende uger.

 

Forrige artikelATP Estoril: Kyrgios besejrede Coric, Simon overraskende ude
Næste artikelTE U14 Zagreb: Holger finaleklar efter velspillet kamp mod sikker svensker
Avatar photo
Ole Dalsgaard Jensen er en erfaren tennisentusiast. Han er tidligere formand, træner og leder for NTK-Amager, har siddet i bestyrelsen i KTU og spiller i dag tennis som motionist.