Philip Hjorth tabte for 2. uge i træk i 2. runde i en tæt 3-sæts kamp mod højere rangeret spiller

Det point-mæssige udbytte for 16-årige Philip Hjorth efter tre turneringer i Mellemamerika og Peru er til at overskue.
I sidste uge optjente Philip 20 point i single, da han vandt 1. runde (R64) i Ecuador, som var en Grade 1, hvilket medførte et avancement på 28 pladser på ITFs junior-rangliste, hvor Philip nu er no. 290, mens Patrick Kristensen, der ligesom Philip er årgang 1999, er no. 447.

Da denne uges turnering Inka Bowl i Lima, Peru er en Grade 2 er der ingen rangliste-point for vinderne af R64, hvor Philip som tidligere omtalt vandt 6-2, 6-2 over Karl Friberg (SWE).
Derfor var kravet for at få yderligere point en sejr i 2. runde mod 6. seedede no. 114 Alexis Galarneau (CAN).
Canadieren fik kamp til stregen, men han sørgede alligevel for, at det blev til favorit sejr med cifrene 6-4, 5-7, 6-4.

Trods det point-mæssigt begrænsede udbytte tyder cifrene i Philips kampe på, at han har ydet en god indsats, og det lover godt for resten af hans juniortid, at han i sit første år som U18 kan spille tætte opgør mod spillere omkring top 100.

Det blev i det hele taget skandinavisk “mande-fald” i 2. runde efter disse resultater
[10] (152) Matias Soto (CHI) vs. (454) Filip Malbasic (SWE) 6-3, 6-0
(265) Axel Geller (ARG) vs. [13] (178) Jonas Eriksson Ziverts (SWE) 6-2, 6-3

Kigger man på den seneste junior-rangliste er Jonas Eriksson Ziverts og Karl Friberg, der nu er no. 166 og 186 og begge fra 1999, årgangens bedste svenske juniorer, og de er kun overgået på ranglisten af Sveriges suverænt bedste junior, no. 3 Mikael Ymer, som dog ikke mere spiller junior-turneringer, men vil satse på ATP Challenger.

Sverige er dog stadig med i Girls single, hvor 6. seedede (118) Mirjam Bjorklund (SWE) vandt over (Q) (797) Salma Ewing (USA) 3-6, 6-4, 6-2.

Forrige artikelATP Sofia: Frederik Løchte Nielsen ude efter en kamp
Næste artikelDH-turneringen i afgørende fase
Avatar photo
Ole Dalsgaard Jensen er en erfaren tennisentusiast. Han er tidligere formand, træner og leder for NTK-Amager, har siddet i bestyrelsen i KTU og spiller i dag tennis som motionist.