I Oslo mødtes to 15-årige Eric Vanshelboim og Christian Lerby, der begge har dansk tilknytning, men repræsenterer henholdsvis Ukraine og Holland

Tennisavisen omtaler jævnligt den 15-årige Eric Vanshelboim, som er ukrainer men er opvokset i Danmark, hvor han spiller tennis i KB.
Enkelte gange har den jævnaldrende Christian Lerby fra Holland ligeledes fået omtale, når han har deltaget i turneringer, hvor der også har været dansk deltagelse.
Årsagen til denne interesse skyldes, at Christian har en dansk far – endda en berømt en af slagsen – Søren Lerby, som i 1980’erne var en del af “Dynamit-holdet”, som satte dansk fodbold på Verdenskortet.

Begge er rangeret lige under top 600 på ITFs junior-rangliste, og i denne uge deltager de i Grade 4 turneringen ITF Oslo Open, hvor de mandag mødtes i 2. runde.
Da Tennisavisen har en god kontakt til Espen Hildrup, som ofte leverer billeder til Norges Tennisforbund, var det nærliggende at anmode ham om at skaffe billeder fra netop denne kamp, og disse billeder bringes i nedenstående galleri fra kampen, som Christian Lerby vandt 2-6, 6-2, 6-1.

Christian møder i 2. runde 3. seedede no. 317. Marcus Anker Aarthun Sulen (NOR).

Christian Lerby
All rights reserved Espen Hildrup 2016 – Christian Lerby

 

Blandt deltagerne er flere gengangere fra Copenhagen Wintercup i KB i sidste uge, heriblandt både Jack Davis (CAN) og Jakob Groener (NOR) på billedet herunder efter nordmandens sejr semifinalen i KB.

Den norske finalist vandt mandag i 1. runde 7-6(3), 6-7(8), 6-2 over Simon Wibler (SWE), der ligeledes var med i KB.
Nordmanden møder i 2. runde 14-årige Lorenzo Musetti (ITA), der sidste år var blandt Europas bedste i U14.

Jack Davis, Jakob Groener
Foto: Tennisavisen

En anden af deltagerne fra KB er 14-årige Emma Raducanu (GBR), som tilskuerne til Clara Tausons kamp i 1. runde i KB formentlig tydeligt husker, da hun gav den senere danske vinder af turneringen kamp til stregen.
Emma er seedet 3 i Oslo i kraft af sin rangering som no. 426, hvorimod hun ikke var seedet i KB, hvilket dog skyldes, at hun ved seedningen endnu ikke havde fået godskrevet de 40 point, som hun optjente ugen inden i en Grade 4 i Hamborg.

Seedningen gav en britten en bedre lodtrækning, som hun udnyttede ved at vinde 6-1, 6-1 i 1. runde over no. 632 Ida Ferding (SWE), og i 1/8-finalen vil hun være favorit mod no. 715 Sarina Reinertsen (NOR), der ligeledes er årgang 2002.

1. seedede hos pigerne er no. 348 Estella Jaeger (GER), men hun tabte i 1. runde 2-6, 2-6 til 15-årige Jovana Babic (SRB), som har været gennem kvalifikation.

Finalisten fra KB, Melis Yasar, der er svensker med dansk far, vandt i 1. runde over 14-årige Emilie Elde (NOR)