Årets Wimbledon-mestre i singlerækkerne spillede begge en utrolig flot turnering og kunne sluttelig også velfortjent hæve trofæerne. Petra Kvitova fra Tjekkiet vandt i overbevisende stil mod den unge fremadstormende canadier, Eugenie Bouchard med 6-3 og 6-0. Det var Kvitovas 2. Wimbledon titel, hun vandt også i 2011.

For serberen Novak Djokovic var det også den anden Wimbledon titel der kom i hus efter et yderst intenst og velspillet drama. Oppe mod schweizeren og tennislegenden Roger Federer, så var det givet at publikums gunst ville ligge på Federers side. Men Djokovic tog sejren i fem sæt med cifrene 6-7, 6-4, 7-6, 5-7 og 6-4. Oppe med 5-2 i fjerde sæt så det ud til at Djokovic ville tage titlen, men pludselig viste han nerver, tabte sættet og lukkede Federer ind i kampen; serberen viste dog klasse da han i femte sæt fik styr på spil og modstander. Begge spillere havde stor ære af kampen og de havde da også kun ros tilovers for hinanden efterfølgende.

Forrige artikelFokus: Canadisk koldblodighed sikrer succes
Næste artikelDanske juniorspillere i skrapt selskab
John Kristensen
John Kristensen er medstifter af Tennisavisen.dk. John har spillet tennis i 40 år og har mange års ledererfaring fra tennismiljøet bl.a. som formand for KB Tennis i 10 år.