Benjamin Hannestad kom godt fra start ved kvalifikationen til juniorernes US Open, da han i kvalifikationen vandt over 16. seedede (195) Trent Bryde (USA) 6-4, 2-6, 6-0.

Dermed er Benjamin en enkelt sejr fra at gå videre til hovedturneringen. Modstanderen i kval-finalen bliver 16. seedede (78) Alexey Aleshchev (RUS), der kom relativt nemt videre fra 1. runde, hvor modstanderen (108) Catalin Mateas (USA) trak sig ved stillingen 1-4 i 1. sæt.

Benjamin kan muligvis få et par gode råd fra klubkammeraten i KB, Johannes Ingildsen, der tidligere på året besejrede russeren 6-3, 6-3 i kvartfinalen i Haskova i april 2015, eller han kan spørge sin “room-mate” Bjorn Thomsen (IRL), som vandt med samme cifre i Budapest måneden efter.
Bjorn Thomsen spiller også kvalfinale, hvor han møder 12. seedede (72) Youssef Hossam (EGY), efter at Bjorn i 1. runde så ud til at blive kørt over af 1. seedede no. 25 Alberto Lim (PHI), som vandt 1. sæt 6-0, men herefter tog kampen en kovending, og Bjorn vandt 0-6, 6-3, 6-4.

Forrige artikelITF Junior Repentigny: Ny double-titel til Emilie Francati og Emily Arbuthnott
Næste artikelUS Open: 3. runde nederste halvdel hos damer og herrer
Avatar photo
Ole Dalsgaard Jensen er en erfaren tennisentusiast. Han er tidligere formand, træner og leder for NTK-Amager, har siddet i bestyrelsen i KTU og spiller i dag tennis som motionist.