US Open uddeler rekordhøje 108 millioner dollar og de fire Grand Slam-turneringer opretter et fælles spillerråd. Det ligner en sejr for spillerne. Men den afgørende kamp handler fortsat om, hvem der bestemmer – og om spillerne skal have en fast del af de indtægter, de selv er med til at skabe.
Der er flere penge end nogensinde før på spil ved US Open. Den samlede præmiepulje er i 2026 hævet til 108 millioner dollar – 20 procent mere end i 2025. Vinderne af herre- og damesingle får hver 5,5 millioner dollar (35,5 millioner kroner), mens selv et nederlag i første runde udløser 140.000 dollar eller cirka 900.000 danske kroner.
Men det mest opsigtsvækkende ved årets udmelding står ikke på præmiecheckene. Kort før US Open meddelte Australian Open, Roland Garros, Wimbledon og US Open, at de opretter et fælles Grand Slam Player Advisory Council. For første gang får spillerne dermed et fast forum direkte over for alle fire Grand Slam-turneringer.
Det er en indrømmelse efter halvandet års voksende pres. Derfor kan spillerne med en tenniskliché siges at have vundet første sæt. Kampen er dog langt fra afgjort.
15 minutter blev et oprør
I foråret 2025 skrev en samlet gruppe af de førende mænd og kvinder til de fire Grand Slams. Kravene var højere præmiepenge, større bidrag til blandt andet pension, sundhed og spillertrivsel – samt indflydelse på beslutninger, der påvirker deres arbejde.
Da fremskridtene udeblev, skruede spillerne op for presset i 2026. Ved Roland Garros og Wimbledon begrænsede blandt andre Jannik Sinner og Aryna Sabalenka deres medieaktiviteter til 15 minutter. Tallet var valgt som et symbol på den andel af Grand Slam-turneringernes indtægter, der omtrent går til præmiepenge.
Spillerne vil nå 22 procent i 2030, svarende til niveauet ved de store kombinerede ATP- og WTA-turneringer. Op til Roland Garros lød deres fælles vurdering, at turneringens præmiepenge fortsat ville udgøre under 15 procent af indtægterne – »langt fra de 22 procent«, de kræver, lød det ifølge Reuters op til den franske Grand Slam.
US Opens svar er markant: Rekordpuljen er 44 procent større end i 2024, og et nyt støtteprogram til spillerne får indledningsvis to millioner dollar. Spillerne kalder det »et vigtigt fremskridt«, men understreger, at pengene endnu ikke er bundet til en aftalt fordelingsmodel.
Hvem bestemmer over pengene?
Her ligger den egentlige konflikt. Spillerne ønsker en fast procentdel, så deres betaling automatisk følger turneringernes økonomiske vækst. Grand Slams vil fortsat selv kunne vurdere, hvad der er rimeligt.
USTA-chef Craig Tiley afviser, at US Open beregner præmiepengene direkte ud fra omsætningen. Indtægter kan være svære at sammenligne fra turnering til turnering, mener han. Wimbledon fremhæver samtidig, at turneringen ikke drives for at skabe overskud til ejere, og at 90 procent af overskuddet sendes tilbage til britisk tennis.
Det nye spillerråd løser ikke den uenighed. Sammensætningen og arbejdsformen er endnu ikke fastlagt, og interesserede spillere skal søge om pladserne. Fælles sportslige spørgsmål kan behandles samlet, mens økonomi og spillertrivsel skal drøftes med hver Grand Slam for sig. Rådet er rådgivende; der er ikke annonceret stemmeret eller vetoret.
Ben Shelton glæder sig over endelig at få »en plads ved bordet«. Men Jessica Pegula rammer usikkerheden ind: »Der er selvfølgelig stadig mere arbejde at gøre.«
En 50 år gammel magtkamp
Konflikten følger et gammelt mønster. Tennis har ingen samlet liga med én ejer og én overenskomst. ATP og WTA driver de to tours, World Tennis – tidligere ITF – har ansvar for blandt andet regler og landsholdsturneringer, mens de fire Grand Slams har egne organisationer, økonomier og beslutningsgange.
Spillerne har derfor flere gange måttet organisere sig for at flytte magten. ATP blev dannet i 1972. Allerede året efter trak 81 mandlige spillere sig fra Wimbledon i solidaritet med Nikola Pilić, som var blevet udelukket efter en strid om Davis Cup. Boykotten gjorde den unge spillerorganisation til en magtfaktor.
På kvindesiden havde Billie Jean King og otte andre spillere i 1970 trodset trusler om karantæne og skrevet kontrakt med en ny tour for én dollar hver. I 1973 samlede King omkring 60 spillere i WTA. Samme år fik US Open som den første Grand Slam lige præmiepenge til kvinder og mænd. »Vi havde brug for én stærk, samlet stemme,« har King siden forklaret.
I 1988 gjorde mændene igen oprør. Fra en pressekonference på en parkeringsplads uden for US Open krævede de større kontrol. Resultatet blev ATP Tour, som fra 1990 blev drevet i et ligeværdigt partnerskab mellem spillere og turneringer.
Netop det partnerskab er også blevet kritiseret for at blande arbejdstagernes og arrangørernes interesser. I 2025 sagsøgte den uafhængige spillerorganisation PTPA tennisorganisationerne ATP, WTA, det daværende ITF – nu World Tennis – og tennisens integritetsorgan. PTPA anklagede dem for konkurrencebegrænsning og utilstrækkelig beskyttelse af spillerne; organisationerne afviste anklagerne som grundløse.
Det nye Grand Slam-råd er altså ikke afslutningen på magtkampen, men endnu et kapitel. Rekordpengene viser, at samlet pres virker. Det næste sæt afgør, om spillerne blot bliver hørt – eller faktisk får del i beslutningsmagten.
