Sinner og Alcaraz vinder suverænt alle de største turneringer. Det er voldsomt imponerende, men de mangler udfordrere. Hvorfor vi har brug for Holger Rune, der både har evnerne og troen.
»Han (Jannik Sinner) spillede mig fuldstændig ud af banen (…) Han bevæger sig bedre end mig. Han slår sin forhånd bedre end mig. Han slår sin baghånd bedre end mig. Han returnerer bedre end mig. Han flugter bedre end mig.«
Sådan lød de hudløst ærlige ord fra verdens nummer tre, Alexander Zverev, efter Jannik Sinner smadrede ham i tre ulige sæt i Australian Open-finalen i 2025. Siden er fulgt yderligere syv nederlag, og senest vandt Zverev bare tre partier i Madrid-finalen.
Prøv at sammenligne med Holger Rune efter mere end et halvt års tennispause efter en overrevet akillessene: »Hver gang jeg træder [ind på banen] mod dem, ved jeg, at jeg har en chance for at slå dem. Og jeg ved, at de begge har det svært med at spille mod mig.«
Forskellen i troen på sig selv er slående. Tro alene er selvfølgelig ikke nok til at slå hverken Sinner eller Alcaraz af pinden. Men det er en nødvendighed.
Diverse tennis-analytikere har igen og igen påpeget, hvordan Zverevs ellers forbedrede forhånd mister fart i de afgørende momenter, hvor et sæt eller en kamp mod de bedste er på vippen. I de situationer spiller han mere låst, mere sikkert og uden den tro og risikovillighed, der har bragt ham tæt på sejren eller sættet.
Holger Rune har aldrig manglet troen og selvtilliden: »Før skaden var det stabilitet, der var forskellen på os. Og det handler om ren og skær disciplin. For et stykke tid siden lå jeg foran Carlos og Jannik, men jeg mistede den fordel, fordi jeg ikke var stabil nok,« lød det til Marca.
Man kan argumentere for, at Rune overvurderer sig selv her (jeg mindes ikke, han har været foran Carlos i senior-karrieren). Men den selvovervurdering er positiv og nødvendig.
Sinner og Alcaraz mangler udfordrere
På WTA-touren er der relativt faste og stabilt præsterende navne i toppen, men ingen er immun mod en lavere rangeret spiller, der rammer dagen. Anderledes låst ser det ud hos mændene.
Her har Carlos Alcaraz og Jannik Sinner vundet de seneste ni slams (5-4 til Alcaraz), de seneste to World Tour Finals (2-0 Sinner), og Sinner har vundet de seneste fire Masters’ turneringer stort set uden at afgive sæt.
Stiller de begge op i en turnering, er resten af feltet reelt uden chance for at vinde: 23 ud af 24 turneringssejre er det blevet til de seneste to år, hvor de begge var med.
Den slags dominans ses naturligvis på ranglisten, hvor der i skrivende stund er vanvittige 7.155 point fra verdens nr. 3, Zverev, til nr. 2, Alcaraz.
Og det er svært at se, hvem der skal udfordre dem: Zverev har vi behandlet. Djokovic slog Sinner mod alle odds i Australien Open, men han fylder 39 i næste måned og kan ikke blive ved med at hive kaniner op af hatten.
I næste geled har Shelton tabt 22 sæt i streg til Sinner, Auger-Aliassime og Musetti har begge tabt de seneste 10 kampe mod ’Sinneraz’, Fritz de seneste ni (jeg tæller ikke Laver Cup). Endnu værre ser det ud for de Minaur, som blot har vundet 3 sæt i nitten kampe mod dem (0-13 i kampe mod Sinner).
Medvedev vandt den seneste mod Alcaraz, men er 1-9 mod Sinner i de seneste 10 og 1-4 mod Alcaraz i de seneste fem. Det var top-10. Kigger vi på 11-20, ser det ikke meget anderledes ud.
Jeg er fan af Alcaraz’ magi og voldsomt imponeret over Sinners dominans. Men jeg er også fan af spænding om resultatet, og dét savner jeg.
Og nu hvor Alcaraz er skadet og hverken spiller Rom eller Roland Garros, er Sinner helt og aldeles alene på toppen.
Draper, Fils eller Rune?
Man kan argumentere for, at Djokovic og Zverev her og nu stadig har den bedste chance for at vinde én kamp mod dem. Men det er to spillere, vi kender, og som næppe går op i niveau herfra.
Udfordrerne til duopolet skal med andre ord findes et andet sted. Er det Mensik, Fonseca eller Jodar? Er det Draper, Fils eller Rune? De tre første er nogle af de mest spændende spillere under 21, men hvor gode de kan blive er stadig et åbent spørgsmål. Og fysikken til bedst af fem er der måske ikke helt endnu.
De tre sidste har været plaget af skader det seneste år (ja nærmest hele karrieren for Draper – også nu), men er i varierende grad på vej retur. Og både Draper og Rune har vist, at de bogstaveligt talt kan spille lige op med Sinneraz. Draper er 3-3 i de seneste seks (2-2 mod Alcaraz, 1-1 mod Sinner), mens Rune er 4-5 for senior-karrieren (2-2 mod Alcaraz, 2-3 mod Sinner. Han har dog tabt alle tre til ’Sinner 2.0’).
Og Fils vidste i Barcelona et top-niveau, der med rette har sat gang i spekulationerne om, hvorvidt han kan blive førsteudfordreren til de to. Selv er han dog ydmyg efter Barcelona-sejren:
»De (Sinneraz) er helt fantastiske mestre. Jeg kan ikke sammenligne mig med dem endnu. Jeg har aldrig slået nogen af dem i to sæt, så i tre sæt er det endnu sværere at forestille sig (…) Jeg er nødt til at spille flere kvartfinaler, flere semifinaler, flere finaler. Det er sådan, man finder balancen – ved at opleve de øjeblikke igen og igen, indtil de bliver en del af hverdagen.«
Og så er vi igen tilbage ved troen. Det lyder jo rigtigt og fornuftigt, men lyder det også som en mand, der er klar til at vinde, hvis han pludselig server for sejren mod Jannik Sinner i French Open? Ikke helt.
Fils fik seks partier mod Sinner i Madrid, men har trukket sig med skade under Rom.
Holger vil komme tilbage som et »kæmpe bæst og slå alle«
Det var meningen, vi skulle se Rune i Hamburg Open nu. Men Rune har udskudt sit comeback. Vi ved ikke, hvilken Rune vi får at se, når vi ser ham igen. Men vi ved, han har arbejdet intenst på eksempelvis sin forhåndsteknik for – ligesom Sinner og Alcaraz – at kunne generere mere fart uden at bruge en masse energi.
Og vi er ikke i tvivl om, at han stadig har troen. Som han sagde til DR i februar: »Mit mål er ikke bare at komme tilbage, men at komme tilbage som et kæmpe bæst og slå alle.«
Lykke til med det projekt! Tennis’ har brug for seriøse udfordrere til Sinneraz – ikke mindst nu, hvor Alcaraz er skadet, og Sinner har ’frit slag’.
