Tennisavisen har modtaget et indlæg i debatten om situationen i dansk tennis, og i hvilken retning sporten skal bevæge sig.

Tennis i Danmark er i krise

Før man kan reparere noget, der er i stykker, skal man først anerkende, at der er noget galt.

Af Mikkel Nørby

Jeg har arbejdet som tennistræner i mange år, både i mindre klubber og større klubber samt under Dansk Tennis Forbund. Jeg har været med til at starte den proces, der nu er i gang, hvor flere klubber har udtrykt utilfredshed med ledelsen i Dansk Tennis Forbund. Det er ikke fordi jeg går efter nogen personligt, men fordi jeg frygter for dansk tennis.

Min analyse af tennissportens nuværende tilstand er, at den befinder sig i en dyb krise på centrale områder, som truer sportens fremtid.

Det ser positivt ud i medierne med omtale af spillere som Caroline Wozniacki, Clara Tauson og Holger Rune. Derudover får nogle mindre kendte spillere også opmærksomhed i medierne. Tennis er blevet en sport, som danskerne følger med i. Det er fantastisk og kan tiltrække flere unge spillere i sporten.

Vores klubber, turneringer og trænere er dog langt fra klar til at modtage nye spillere eller håndtere dem, der allerede er i gang med at spille. Dette skal ændres, og i det følgende vil jeg forsøge at tydeliggøre krisen og komme med konkrete forslag til forbedringer.

Turneringsmiljøet er i krise

Det er et faktum at der ikke bliver afholdt mange nationale seniorturneringer. I 2023 blev der kun afholdt tre senior GPS-turneringer, som er højeste niveau. En i Jylland og to på Sjælland. Derudover blev der afholdt to Danmarksmesterskaber og 12 kat 1 turneringer, hvor to blev afholdt Jylland.

Vores bedste og næstbedste spillere deltager sjældent ved turneringer i Danmark. Dette skader talentudviklingen. De få der deltager regelmæssigt, udgør kun 45 spillere, der har deltaget i 10 eller flere turneringer i Danmark i 2023. Det er et bekymrende lavt antal. (18 spillere i alderen 18-29 år)

Ingen af de bedste spillere deltager i mere end 0-2 turneringer i Danmark om året. ITF anbefaler, at seniorer, der ønsker at forbedre sig, deltager i mellem 20-25 turneringer om året.

Hos juniorerne er der lidt flere turneringer og mere aktivitet, primært på Sjælland. Antallet af aktive turneringsspillere er dog faldet markant, hvilket er bekymrende for sportens fremtid.

På ranglisten for U12 piger er der ca. 50 piger, som er aktive turneringsspillere og har over 1,0 point. Heraf er 8 spillere fra Fyn/Jylland og 42 fra Sjælland. U12 drenge er der 96 aktive, hvoraf 14 er fra Fyn/Jylland. Også historisk lavt.

I U14- U18 lidt højere men samme tendens.

Det er ikke let at være turneringsarrangør

I min nuværende klub, Hareskov-Værløse Tennisklub, har vi de sidste tre år forsøgt at afholde en stor turnering i sommerferien. Det er blevet til Danmarks største turnering med ca. 500 deltagere, hvilket jeg er stolt af, indtil jeg opdagede at der kun er to andre turneringer.

Formålet med turneringen er at fremme dansk tennis. Sidste år lavede vi et beskedent overskud, men fik en regning fra Dansk Tennis Forbund på 18.500,- for brug af Tournament Software. Det er ikke underligt at klubberne ikke ønsker at afholde store turneringer.

Ranglisterne for både juniorer og seniorer fungerer ikke optimalt og afspejler ikke spillernes niveau korrekt. Der er behov for reformer for at sikre retfærdighed og muligheder for alle spillere. Der er så mange regler der ikke giver mening, at jeg simpelthen ikke kan vælge hvilke problematikker jeg skal fremhæve. Alle klubber, trænere og forældre har groteske historier, de gerne vil dele. Det kan fylde en hel artikel for sig selv.

Holdturneringen mangler jævnbyrdighed spændende kampe

Elitedivisionen for både herrer og damer lider under mangel på jævnbyrdighed og spændende kampe. Holdene mangler bredde.

Som eksempel har elitedivisionen for herrer indendørssæson 2023-2024 afviklet 28 holdkampe, hvor 15 er endt med 6-0 eller 0-6.

KB taber 5 tenniskampe ud af 42 mulige. B93 taber 12 tenniskampe, hvoraf de taber 0-6 til KB. Det er ikke udviklende. Elitedivisionen for damer har samme billede.

For at synliggøre manglen på bredde i de danske elitedivisionsklubber, så har jeg lavet en oversigt over hvor mange spillere, der har en WTN på under 12,3 (UTR 11.0) En rating, der efter min mening kræves for at spille i den bedste danske række.

KB – 9 herboende
KFUM – 3 herboende
B93 – 3 herboende
HRT – 0 herboende
HIK – 3 herboende
Lyngby – 3 herboende
Gentofte – 3 herboende
Skovbakken – 0 herboende

Det er svært at lave et godt træningsmiljø med det antal spillere. Tre individuelle GPS turneringer, hvor de bedste spillere udebliver, holdkampe for udlændinge, som ikke træner i klubberne og få gode kampe til vores bedste juniorer. Vi har 18 spillere, der regelmæssigt spiller turneringer mellem 18-29 år. Ingen af dem er elitespillere.

Ligasystemet ødelægger mere end det gavner. Det gælder både for store og små klubber. Især i Jylland har det ødelagt klubbernes bredde. Da Ligasystemet kom, var formålet at decentralisere spillerne fra de store klubber. Aldrig har tennis været så centraliseret til én klub.

Træneruddannelsen er utilstrækkelig

Der er mangel på dygtige trænere i klubberne og træneruddannelserne mangler struktur og kvalitet. Der er behov for at sikre højt kvalificerede trænere. Indholdet på uddannelsen virker ikke struktureret og resultatet er en stor mangel på trænertalenter.

Hvilke talentklubber er der tilbage?

Centrum for tennis i Danmark ligger i København. Det er et faktum selvom jeg er selv er fra Hjørring. Førhen var der lidt dødt i provinsen men der var større klubber, der lyste op og hvor der kom flere gode spillere herfra. Hvad er der sket med de store klubber i provinsen? Nu er klubberne i krise helt ind til 30 km fra København. Ølstykke har lavet 1/2 delen af deres hal om til padel. En klub der tidligere producerede Danmarksmestre på stribe. Hvad med Vallensbæk? Snart kommer krisen også til Nordsjælland og København.

Hvordan kan dansk tennis have fremgang i medlemstallene? Hvor er den fremgang? Hvor gemmer de spillere sig? Er det børn, unge, voksne eller pensionister?

Hvilke af DTF´s produkter virker?

Dansk Tennis Forbund er stolt af fremgang i medlemstallene. Hvilket produkt er det, som har løftet niveauet? Turneringer, holdkampsystemet, træneruddannelsen, klubkonsulenterne eller padel?

Padel har sit eget forbund, som fungerer. Her konkurrerer de bedste spillere, og Dansk Padel Forbund afholdte i 2023 ikke mindre end 533 turneringer. Deres rangliste/licens koster 100,- og de har over 17.000 brugere med licens i Danmark. Den opdateres ugentligt.

Dansk Tennis Forbund afholdte 10 padelturneringer i 2023 og deres rangliste på hjemmesiden blev sidst opdateret i 2022. Padel er ikke en succes hos Dansk Tennis Forbund. Lad os fokusere på tennis og gøre tennis bedre.

Mangel på dialog

Det værste ved den nuværende situation er, at der er manglende kommunikation og samarbejde mellem klubber, trænere, unioner og forbund. Der er behov for øget dialog og samarbejde for at løse sportens udfordringer.

Følelsen af ”dem imod os” er enorm. Sekretariatet har lukket sig om sig selv. De får ikke og søger ikke input fra klubber, trænere eller ledere. Der er ikke afholdt et eneste møde for trænere indkaldt af DTF i 2022-2023. Det er 5 år siden jeg har været med.

Sekretariatet har sikkert samme følelse som os – ”dem imod os”. De kender ikke klubberne længere. Hvordan skal sekretariatet vide hvad klubberne mangler, når de ikke taler med klubber, trænere eller ledere?

Hvad skal vi gøre fremadrettet?

  • Forbedring at turneringsmiljøet gennem øget samarbejde med nordiske land, reform af licens og ranglistesystemet samt tilskyndelse og styring til klubber at afholde flere og de rigtige turneringer. Det skal være attraktivt at afholde og spille senior turneringer.
  • Reform af holdturneringen for at sikre jævnbyrdighed og bredde. Liga systemet skal kasseres, så 2. hold kan spille i de bedste rækker.
  • Øget fokus på uddannelse af trænertalenter gennem strukturerede uddannelsesforløb og kvalitetsmateriale.
  • Skumtennis skal opprioriteres og resultater skal tælle med til ranglisterne. Der skal laves skoleforløb med forbillede i BørneBasketFonden.
  • Investering i nye faciliteter såsom indendørsfaciliteter og overdækning af udendørsfaciliteter for at sikre bedre aktivitet i vintersæsonen.
  • Investering i et nationalt tenniscenter til afholdelse af turneringer, samlinger, træning, træneruddannelse osv.
  • Øget dialog og samarbejde mellem klubber, trænere, unioner og forbund for at løse sportens problemer.

Jeg ønsker ændringer, fordi jeg brænder for tennis, og jeg opfordrer alle interessenter til at bidrage til en konstruktiv dialog og samarbejde om at styrke dansk tennis.

Tak for jeres opmærksomhed.

Mikkel Nørby

Forrige artikelHvad vil de to formandskandidater?
Næste artikelFrench Open 2024: Billetsalget åbner i dag kl. 10
Avatar photo
Tennisavisen.dk anvender forskellige gæsteskribenter, der bidrager med nyheder, analyser, debat og aktuelle opdateringer fra tennisverdenen. Denne artikel er skrevet af en gæsteskribent.