Oprindeligt var de danske mesterskaber indendørs planlagt til spilletermin i uge 15 (8. – 14. april), men da den termin falder sammen med kvindelandsholdets deltagelse i Bille Jean King Cup, så rykkes mesterskaberne indendørs frem til uge 11 (11. – 17. marts). Det er først nu at det internationale tennisforbund, ITF, har fastsat datoerne for Billie Jean King Cup, og det har Dansk tennis Forbund så reageret på.

De danske mesterskaber spilles i Hillerød Tennis & Padel Klub og vil have følgende afvikling

Kvalifikation afvikles mandag og tirsdag den 11.-12. marts
Hovedturneringen (16 spillere) afvikles fra torsdag den 14. marts med finaler søndag den 17. marts
Finalerne kan ses direkte på SPORT LIVE fra kl. 10.

DTF gør opmærksom på at tilmelding til mesterskaberne nu er åben.

Forrige artikelEn sammenligning af ATP og WTA
Næste artikelAustralian Open: Holger sensationelt ude
Tennisavisen.dk
Tennisavisen.dk er Danmarks største digitale tennisunivers. Vi bringer nyheder, billeder, analyser, debat og aktuelle opdateringer fra tennisverdenen – både fra Danmark og internationalt.