13-årige Caspar Jalili Mikkelsen opnåede sit hidtil bedste internationale resultat, da han efter sejr i kvalfinalen først kom "til kort", da han mødte Ellis Short

U14 Category 3 turneringen Pajulahti Tournament i Nastola i Finland er uden tvivl det største internationale resultat, som 13-årige Caspar Jalili Mikkelsen fra Lyngby hidtil har præsteret i single.

Caspar måtte først gennem kvalifikation, hvor han dog kunne nøjes med en enkelt sejr, idet han var oversidder i 1. kvalrunde, og derfor var han direkte i kvalfinalen ligesom hans modstander Oscar Crochu (FRA), der blev besejret 6-1, 6-2.

Alexander Borup var også direkte i kvalfinalen, hvor han vandt 1. sæt 6-3 over 2. seedede Hendrik Katmuk (EST), men bagud 0-3 i 2. sæt måtte danskeren desværre trække sig fra kampen.

Caspar klarede sig herefter forrygende i hovedturneringen, hvor han vandt sendte to seedede spillere ud, inden han i semifinalen tabte 1-6, 2-6 til 3. seedede Ellis Short (GBR).
Forinden havde Caspar i 1. runde vundet 6-1, 6-2 over Lucas Forsstrom (FIN), som havde wildcard.

I 2. runde vandt han 6-1, 6-4 over 2. seedede Alessio Basile (BEL), og derefter vandt han 7-6(4), 7-5 over 6. seedede Marten Murrand (EST).

Valdemar Frederik Pape
Foto: Sportsfotograf.com. – Valdemar Frederik Pape

Blandt de øvrige deltagere i hovedturneringen i U14 Boys singles var desuden 13-årige Valdemar Frederik Pape, der var seedet 8.
Valdemar vandt i 1. runde 6-1, 6-1 over Andreas Sillaste (EST), hvorefter han i 1/8-finalen tabte 0-6, 5-7 til Daniel Bagnolini (ITA), der senere blev vinder af turneringen, da han i finalen vandt 6-1, 6-0 over Caspars “banemand” Ellis Short, hvilket sætter Valdemars 5-7 i 2. sæt i et særligt relief.

Desuden deltog både Richard Biagiotti og Asger Emil Ildor, der begge var med Euroelite Tennis, hvor de er no. 2 og 3 fra venstre på billedet herunder fra EuroElites Facebook.

Begge blev ligesom Casper besejret i 2. runde, hvor Richard – efter en sikker sejr 6-2, 6-1 over team-kammeraten fra EuroElite Eric Nicander (SWE) – tabte knebent 5-7, 4-6 til 1. seedede Jack Pinnington Jones (GBR).

Asger Emil vandt i 1. runde 6-3, 7-6(3) over Tomio Nicoleau (FRA), selvom han ikke havde en af sine bedste dage og forekom nevøs.
I 1/8-finalen kom Asger Emil også “til kort” mod Ellis Short, der vandt 6-0, 6-1.

Herunder en rapport fra EuroElite fra 1. runde

I rapporten fra 1/8-finalen betegnes Richards kamp mod 1. seedede Jack Pinnington Jones som “dagens match”, hvor den afgørende forskel blev, at britten var bedst på de vigtige bolde.

Asger Emil og Richard spillede sammen i double, hvor de i semifinalen tabte 6-3, 0-6, 4-10 til 1. seedede Jack Pinnington Jones/Ellis Short (GBR).
Forinden havde de vundet 6-2, 6-0 over Jimi Goman (FIN)/Andreas Sillaste (EST)


I Girls singles var tvillingerne Augusta og Frederikke Birn, der fylder 13 år 19. april, direkte i hovedturneringen, hvor Augusta havde wildcard, og hun tabte i 1. runde 6-7(7), 6-4, 1-6 til Lisa Varul (EST).
Frederikke tabte 2-6, 2-6 til Aurelia Riga (EST).

Forrige artikelFamilietennis skal knytte tættere bånd til sporten
Næste artikelHolgers drøm
Ole Dalsgaard Jensen
Ole Dalsgaard Jensen er en erfaren tennisentusiast. Han er tidligere formand, træner og leder for NTK-Amager, har siddet i bestyrelsen i KTU og spiller i dag tennis som motionist.