15-årige Hannah Viller Møller leverede et super resultat, da hun i 1. runde vandt over 2. seedede Sofia Munera Sanchez, der er no. 77 på ITFs junior-rangliste

Ifølge de oprindelige planer skulle 15-årige Hannah Viller Møller for et par uger siden havde deltaget i en Grade 3 turnering i Algeriet, men hensynet til en forestående eksamen bevirkede, at planerne blev ændret, så Hannah i stedet kunne koncentrere sig om skolen.

Hannah har flere gange vist, at hun er i stand til at nå langt – eller vinde – i internationale turneringer på Grade 4 niveau, men det er indtil videre ikke for alvor lykkedes for hende at nå ligeså langt i de højere turnerings-kategorier.

Lodtrækningen til denne uges Grade 2 turnering Panaceo ITF Junior Cup 2017 i Villach, Østrig så ualmindelig svær ud for Hannah, der skulle møde 2. seedede no. 77 Sofia Munera Sanchez (COL), men Hannah leverede et af karrierens flotteste resultater, da hun besejrede den 3 år ældre modstander med cifrene 6-2, 2-6, 6-2.

I 2. runde får Hannah tilsyneladende en mere overkommelig opgave, når hun møder Michaela Kadleckova (SVK), som er rangeret som no. 1177, og derfor har hun været med i kvalifikationen.
Man skal dog – som ofte nævnt – tage sådanne rangeringer med al mulig forbehold, idet Slovakken vandt 3 sikre sejre i kvalifikationen, hvor hun uddelte æg (6-0) i et af sættene i alle kampe, og i 1. runde af hovedturneringen vandt hun over no. 257 Mylene Halemai (FRA) 2-6, 6-4, 6-4.

Hannah fik en kort optræden i double, hvor hun sammen med Andjela Skrobonja (SRB) tabte 2-6, 6-4, [7-10] til de Russiske tvillinger Nina og Valeriya Olyanovskay.

Sebastian Grundtvig forventer Sabbatår næste år

Hannah har Kenneth Carlsen med som coach, og det var oprindeligt også meningen, at Sebastian Grundtvig skulle have deltaget i turneringen, men han har efterfølgende fortalt til Tennisavisen, at han stadig har problemer med kroppen, men han anfører desuden, at han også har meget travlt i skolen pga. eksamener.

Sebastian tilføjer, at planen efter 9. klasse er et sabbat år, så han kan fokusere på tennis og lave et rigtig godt og hårdt træningsprogram. Han har trænet de sidste to uger men fik så ondt i håndleddet og akillescenen. Håber ikke det er slemt men nu må vi se.

Sebastian Grundtvig
Foto: Sportsfotograf.com. – Sebastian Grundtvig
Forrige artikelInga og Axel Sperlings Tennislegat til Mathilde Tranberg, August Holmgren og IC of Denmark
Næste artikelTE Junior Maribor: Sejre til alle Danskere (og en Svensker) i 1. runde
Ole Dalsgaard Jensen
Ole Dalsgaard Jensen er en erfaren tennisentusiast. Han er tidligere formand, træner og leder for NTK-Amager, har siddet i bestyrelsen i KTU og spiller i dag tennis som motionist.