Legatets formål er at bidrage til fremme af dansk tennis, fortrinsvis til bedste for turneringstennis, bidrag til optræning af især unge tennistalenter, rejser i Danmark og udlandet til deltagelse i tennisturneringer, bidrag til klubber til anlæg af tennisbaner o.l., især klubber med betrængt økonomi, afholdelse af tennisarrangementer med deltagelse af danske og udenlandske spillere, etc..

Ovenstående er formålet med Inga og Axel Sperlings Tennislegat, dog med den tilføjelse at “uddeling ikke kan ske til et fond, som tennisforbundet måtte oprette til opførelse af et administrationshus.

Legat blev stiftet på baggrund af en notits i testamente af 17. august 1982 efter afdøde landsretssagfører Axel Edvard Sperling, som havde bestemt, at hovedparten af hans efterladte formue skulle tilfalde dette legat, som uddeles hvert år, hvis der er kvalificerede ansøgere – ellers overføres beløbet til uddeling året efter.

Ved den seneste uddeling var der flere kvalificerede ansøgere, og derfor var det ikke muligt at imødekomme alle.
Herunder nævnes dette års modtagere af legatet.

Mathilde Tranberg – 10.000 kr.

Mathilde tilhører årgang 2000, og hun er pt. no. 1 på DTF U18-rangliste.
Sidste år vandt hun UM i U16 udendørs, og i år var hun i finalen ved UM i U18 indendørs.
Desuden vandt hun i uge 1 Senior kat. 1 ved Sjællandske Mesterskaber, hvor hun sidste år var i finalen.
Hun var også i finalen i kat. G ved Kronborg Open sidste år.
Mathilde deltog sidste år i 13 ITF turneringer.

Thomas Kønigsfeldt, Karoline Laursen, Mathilde Tranberg, Olivia Gram
Foto: Sportsfotograf.com. – Mathilde Tranberg vinder af UM ude 2016 foran Karoline Laursen og Olivia Gram

August Holmgren – 10.000 kr.

18-årige August Holmgren er blandt de mest aktive Danske spillere, som havde sin sidste sæson som junior i 2016.
I 2017 har han to gange været udtaget til Davis Cup holdet, hvor han fik debut – med sejr – mod Norge i Stavanger, da Danmark vandt 4-1 over Norges favoritter.
Gentofte Tennisklub betragter det som en stor ære at repræsentere Danmark, og derfor er både Maria Jespersen og Emilie Francati, som begge har spillet Fed Cup, æresmedlemmer i Gentofte, og den samme hæder har August netop modtaget.

Tidligere på året modtog August desuden “The Kurt Nielsen Award”, hvor han udover en vandrepokal modtog et legat på 5.000 kr.

I den forløbne weekend vandt August finalen ved KB Erhvervsklub Cup, hvor 1. præmien er 10.000 kr., så han har i løbet af året fået et kærkomment tilskud til sin rejseaktivitet.

Sidst på sommeren skal August være hjælpetræner for Euroelite Tennis, som han gennem hele sin juniortid har rejst en del med, og til september starter han på University of San Diego.

August HolmgrenInternational Tennis Club of Denmark – 20.000 kr.

IC of Denmark er en æresklub for tennisspillere, som har deltaget på landsholdet eller på anden vis været aktive i international tennis.
Formålet er, gennem nationale og internationale arrangementer at fremme kammeratskab og netværk blandt klubbens medlemmer, samt fremme god sportsånd.
IC of Denmark, der har eksisteret siden 1948 og er en del af en international paraplyorganisation styret af The IC Council i England, tæller i dag godt 110 medlemmer i alderen 20-94 år.

IC Januar 2017
Foto: Privat