Med en suveræn sejr sikrer Holger Rune sig karrierens anden Grade 1 titel samt en rangering som no. 7 på ITFs juniorrangliste

Efter sejren i semifinalen ved Grade 1 turneringen Torneo Internazionale “Citta Di Santa Croce” Mauro Sabatini i Italien opnåede Holger Vitus Nødskov Rune et af sæsonens store mål, som er top 10 på ITFs juniorrangliste.

ITF Junior Santa Croce Sull: Holger i top 10 og Grade 1 finale. Amerikanere vinder doublen

Finalepladsen betød, at Holger var sikker på at blive mindst no. 9 på ranglisten, men lørdag tog han yderligere et par skridt mod toppen, da han i suveræn stil sikrede sig sin anden Grade 1 titel, da han i finalen vandt 6-2, 6-1 over den 2 år ældre argentiner Alejo Lorenzo Lingua Lavallen.

Holger Vitus Nødskov Rune
Foto: Privat

Sejren blev sikret umiddelbart efter, at det ved stillingen 5-1 begyndte at regne, og derfor blev præmieoverrækkelsen rykket indendørs i boblehallen.

Holger Vitus Nødskov Rune
Foto: Privat

Holger fik derefter travlt med at skrive autografer.

Holger Vitus Nødskov Rune
Foto: Privat

Sejren blev behørigt fejret med champagne.

og en kage, som så meget fristende ud.

Holger Vitus Nødskov Rune
Foto: Privat
Holger Vitus Nødskov Rune
Foto: Privat

Efterfølgende blev der igen rykket udendørs, hvor den danske nationalmelodi blev spillet.

Sejren betyder, at Holger på mandag vil figurere som no. 7 på ranglisten, inden han i næste uge deltager i Grade A turneringen 60th Trofeo Bonfiglio – Campionati Internazionali d’Italia Juniores i Milan, hvor næsten alle de bedste juniorer er med.

Forrige artikelITF Junior Santa Croce Sull: Holger i top 10 og Grade 1 finale. Amerikanere vinder doublen
Næste artikelITF Varberg: Sofia fyldt med selvtillid efter et par gode uger i Sverige
Ole Dalsgaard Jensen
Ole Dalsgaard Jensen er en erfaren tennisentusiast. Han er tidligere formand, træner og leder for NTK-Amager, har siddet i bestyrelsen i KTU og spiller i dag tennis som motionist.