(4) Petra Kvitova vs. (14) Andrea Petkovic 62, 64.

Det skal først siges igen, at banen er meget hurtig, nogle siger endda over de tilladte 50 på Court Pace Ratingen.

Med næsten hele O2 Arenaen i ryggen, minus de ca. 350 tyske tilskuere, startede Kvitova hurtig ud og førte 5-1.
Hun blev brudt tilbage en enkelt gang, men vandt sættet 6-2.
I andet sæt fulgtes de ad til 3-3, før Kvitova vandt sættet 6-4.

Kvitova har nu en rekord på 22-6 i Fed Cup single kampe og 20-3 indendørs.

(17) Lucie Safarova vs. (10) Angelique Kerber 64, 64

Kerber førte 4-2 i 1. sæt, men hun tabte sættet, da hun råbte ”Come On” på sætbold før bolden var færdigspillet, og Safarova havde en chance for at nå den.
I andet sæt førte Kerber igen 4-2, men blev brudt tilbage og Safarova vandt kampen 6-4, 6-4.

Spilleprogram søndag

Søndag kl. 1300 spiller Kvitova vs. Kerber efterfulgt af Safarova vs. Petkovic.
Der afsluttes med doublen Andrea Hlavackova/Lucie Hradecka vs. Julia Goerges/Sabine Lisicki.
Er Fed Cup finale kampen afgjort efter første single kamp søndag, sker der nok ændringer i holdene.

TV-dækning:
Tysk Sat 1 fra kl. 12:45 søndag.
Fedcup.tv (5.95 Euro for 24 timer – 49.95 Euro for 1 år)

Forrige artikelITF Kuwait: Ørnø videre i kvalifikationen
Næste artikelTwitter: Caroline Wozniacki kan bare ikke få nok
Jørn Hansen er udpræget tennisnørd. Han har mange års erfaring med tennis og følger med i alt der sker hovedsageligt på WTA-touren. Derudover har Jørn været ude live ved mange udenlandske tennisturneringer.