Serena Williams er endnu engang i en grand slam semifinale i Australian Open.

Serena Williams
© 2020 Jimmie48 Tennis Photography This photo is available for editorial usage. Please contact: licensing@j48tennis.net Una
I kvartfinalen ved dette års Australian Open, stod to tidligere verdensettere og grand slam mestre over for hinanden.

På den ene side stod rumænske Simona Halep, der pt. er nummer 2 i verden. Simona har vundet to grand slam titler. På den anden side stod legenden, Serena Williams, der er nummer 11 i verden. Serena har 23 grand slam titler og jagter de magiske 24. De to spillere havde mødt hinanden 11 gange. Sidst de mødte hinanden, var det på græs. Det var finalen ved Wimbledon 2019. Simona var her urørlig og virkede til at have opskriften på, hvordan man knækkede Serena.

I dagens kamp var der dermed lagt op til en stor kamp, hvor der ikke ville blive givet eller taget frivilligt. Begge spillere virkede til at være fokuseret og skarpe i alt, hvad de foretog sig. Ydermere virkede det til, at de begge havde et modsvar, så snart der blev angrebet fra modstanderen. Serena virkede dog til at have overtaget i forhold til breakbolde, hvor hun vandt tre mere end Halep. Dette gjorde også, at Serena havde et lille overtag.

Serena hamrede 24 vindere af sted, mens Halep kun lavede 9. Til gengæld havde Halep uprovokerede fejl nede på 19, mens Williams lavede hele 33 af slagsen. Samlet set vandt Williams 12 bolde mere end Halep, hvilket til sidst resulterede i, at hun kunne juble.

Serena sejrede efter 1 time og 21 minutter med cifrene 6-3, 6-3. Hun møder i næste runde japanske Naomi Osaka. Her fører Osaka 2-1 i indbyrdes opgør, mens hun også fører 1-0 i grand slam (sejrede overbevisende i US Open finalen i 2018).

Kampen spilles tidligst kl. 04 natten til torsdag.

Forrige artikelW25 Altenkirchen: Clara Tauson videre fra 1. runde med større besvær end ventet
Næste artikelAustralian Open 2021: Jennifer Brady i finalen
Avatar photo
Kristian Asbjørn Korsgaard er 31 år og har spillet tennis siden 2005. Pt. spiller han i Hobro Tennisklub. Kristian har været tennisentusiast i mange år med særlig interesse for WTA-touren. Han ser så meget tennis som muligt for at holde sig opdateret og kunne ajourføre læserne på Tennisavisen.dk.