Efter føring 6-1 3-2 blev finalen flyttet indendørs, hvor Holger Rune tabte 2. sæt i tiebreak. Efter at have vænnet sig til det hurtige underlag genoptog Holger kommandoen

Forud for finalen i U14 drengesingle ved  Categori 2 turneringen Memorial Viktor Grill i Zagreb, Kroatien var der flest argumenter for, at den 1. seedede hjemme-favorit Borna Devald ville stå som vinder, da han i finalen mødte den 2. seedede dansker no. 27 Holger Vitus Nødskov Rune, der som nyoprykket U14-spiller i årets tidligere Categori 1 turneringer ikke uden videre kan forvente at nå til tops, som han ellers havde vænnet sig til i U12 sidste år.

Udover hjemmebane-fordelen havde den 13-måneder ældre Kroat også en væsentlig højere rangering som no. 6 på Tennis Europe’s U14-rangliste, hvilket bl.a. er result af finalepladser ved 2 af årets Categori 1 turneringer Petits As Tarbes og Nike Junior International Bolton.
Desuden var der risiko for, at finalen på grund af vejret kunne flyttes til lynhurtige indendørs baner, hvilket ligeledes talte til Devalds fordel.

Finalen startede dog udendørs, hvor Holger efter flot spil vandt 1. sæt 6-1, og han bragte sig foran 3-2 i 2. sæt, hvor kampen blev afbrudt og skulle færdigspilles indendørs.
Sættet endte i tiebreak, hvor Holger kom foran 4-1, men herefter havde kroaten nogle gode server, og han fik vendt udviklingen ved at vinde tiebreaken 7-4.

Holger havde dog i løbet af 2. sæt fået bedre føling med det ændrede underlag, og i 3. sæt kunne han mentalt genfinde det gode spil fra 1. sæt, og han vandt en solid og forrygende sejr på 6-1, 6-7(4), 6-1, og dermed fik Holger efter double-sejren i fredags 2 nye pokaler med hjem til præmiehylden, samt 2 bamser til legetøjskassen.

Forrige artikelMadrid, Rom, Paris: Djokovic jagter historisk triumf
Næste artikelITF Cagnes-sur-mer: Karen Barritza to sejre i træk mod top 3-400
Avatar photo
Ole Dalsgaard Jensen er en erfaren tennisentusiast. Han er tidligere formand, træner og leder for NTK-Amager, har siddet i bestyrelsen i KTU og spiller i dag tennis som motionist.