Et bredt deltagerfelt med en klar favorit

Herrernes deltagerliste har med Martin Pedersen, KB, som topseedet, en klar favorit til titlen. Og holder seedningerne, så vil det være Philip Ørnø, Gentofte, som bliver finalemodstander. Værd at bemærke er at en række stærke navne ikke deltager ved årets DM; først og fremmest er Danmarks bedste spiller, Frederik Løchte Nielsen, Lyngby optaget af af internationale opgaver, men også Mohamed Shabib, ATK, Søren Hess-Olsen, Århus 1900, Kristian Pless og Mikael Torpegaard, begge Lyngby, er fraværende.

Der er dog også unge spillere som vil trænge sig på når de afgørende kampe spilles, og her tænkes især på Christian Sigsgaard, Gentofte, Johannes Ingildsen og Simon Friis Søndergaard, begge KB.
Og så er der jo også lige den forsvarende mester, Tobias Galskov, Lyngby, som har taget turen hjem fra college-tilværelsen i USA; hvilken form møder han op med?

Og hvad med formstærke Andreas Bjerrehus, Århus 1900 og Davis Cup-spilleren Thomas Kromann, KB, kan de spille sig frem til medaljer?
Det får vi svar på i næste uge, og for publikum bliver der uden tvivl masser af god tennis at se på, når DM-titlerne afgøres i Hareskov-Værløse Tennisklub.

Forrige artikelATP Challenger Lexington: Løchte og makker videre til 2. runde
Næste artikelITF Castelo Branco: Nils Skajaa nåede kvalfinalen. Hess-Olesen videre
Avatar photo
Tennisavisen.dk er Danmarks største digitale tennisunivers. Vi bringer nyheder, billeder, analyser, debat og aktuelle opdateringer fra tennisverdenen – både fra Danmark og internationalt.