Benjamin Hannestad er efter 3 sikre sejre i kvalifikationen klar til hovedturneringen i Florida

Efter en travl periode med fokus på test ved det sidste semester i skolen er Benjamin Hannestad, der fik debut og en sejr på det danske Davis Cup hold mod Georgien, atter i USA, hvor han i de næste par uger deltager i $10.000 turneringer i Florida.

Benjamin fik en flyvende start i den første af disse turneringer, Eagle Landing Tennis Classic, Orange Park, hvor han netop er “landet” efter at have overstået kvalifikationen, der har 4 runder, inden de 8 kval-vindere er fundet.
Benjamin er no. 1434 på ATP-ranglisten, hvilket rækker til en 5. seedning, hvorved han var oversidder i Q128.

I Q64 blev det til en sikker sejr over Vignesh Subramanyan (USA), som ved stillingen 6-1, 5-1 til Benjamin valgte at trække sig fra kampen, selvom han efter Benjamins vurdering intet fejlede

I Q32 blev det til endnu en sejr, da Benjamin vandt over Johnathan Small (USA) 6-3, 6-3, og i kvalfinalen blev det igen til en sikker sejr, da han vandt over 13. seedede (1983) Ravi Patel (GBR) 6-0, 6-4.

Der er i trukket lod til hovedturneringen, hvor kval-pladserne endnu ikke er besat.
5 af de 6 øverst-seedede møder en kvalspiller i 1. runde, så der er en rimelig chance for, at Benjamin rammer ind i en af disse, som på ranglisten er mellem top 400-550.

 

Forrige artikelITF Junior Kairo: Fornemt resultat for Olivia Gram i semifinale
Næste artikelCollege Tennis: Mikael Torpegaard no. 1 på College-ranglisten
Avatar photo
Ole Dalsgaard Jensen er en erfaren tennisentusiast. Han er tidligere formand, træner og leder for NTK-Amager, har siddet i bestyrelsen i KTU og spiller i dag tennis som motionist.