Divine Dasam Nweke deltager for 2. uge i træk i turneringer i Togo, hvor hun i sidste uge vandt titlen i double

14-årige Divine Dasam Nweke befinder sig for tiden i Lome i Togo, hvor der i sidste uge blev afviklet Grade 4 turneringen Circuit Junior Ouest Africain des 18 Ans et Moins (Week1), og i denne uge deltager hun i en Grade 5 turnering med nøjagtig samme navn, blot med den undtagelse, at den benævnes (Week2).

I den første uge var Divine seedet 2 i single og derfor oversidder i R64, og i 2. runde vandt hun sikkert 6-1, 6-0 over 16-årige Priyanshi Sharma (IND).
Det blev også sejr med de samme cifre (1 og 0) i 1/8-finalen mod 13. seedede 17-årige Bissola Lassissi (BEN).

I kvartfinalen mod 8. seedede 15-årige Smriti Bhasin (IND) var der væsentlig større modstand, og Divine tabte 4-6, 3-6.

I double-række levede Divine sammen med Carmine Becoude (BEN) helt op til deres seedning som no. 1, idet de vandt titlen med finalesejr 6-3, 6-4 over 4. seedede Yasmin Ezzat (EGY) og Oyinlomo Barakat Quadre (NGR).

Forinden havde de i semifinalen vundet 2-6, 7-5, [10-5] over 3. seedede Smrti Bhasin (IND) og Anna Loire Lemongo Toumbou (CMR), efter at de i kvartfinalen havde vundet 6-3, 6-0 over Vania Dotse og Serena Adjowa Sika Geli (TOG).

Forinden havde de vundet 6-3, 6-0 i 1/8-finalen over Ruju Chauhan/Priyanshi Sharma (IND), som de også møder i samme runde i denne uges Grade 5 udgave af turneringen.
Kampen skulle være spillet tirsdag, men den er udsat til onsdag.

Divine er i denne uge seedet 3 i single, og hun var igen oversidder i 1. runde (R64).
Mandag vandt hun stensikkert 6-0, 6-0 over 15-årige Mariam Alli Balogun (NGR), og dermed er hun klar til at møde Serena i 1/8-finalen.
Der er dog ikke tale om US Open finalisten med samme navn, men 16-årige Serena Adjowa Sika Geli fra Togo, som Divine som nævnt herover mødte i kvartfinalen i double i sidste uge.

Tennisavisens læsere kan følge med i artiklen herunder, hvor resultaterne fra Divine’s kampe vil blive opdateret i løbet af ugen.

Kampe uge 37: Dagens kampe ændres midlertidig til “Ugens kampe” med løbende opdatering

Forrige artikelUS Open: Suveræn Djokovic vandt
Næste artikelTidligere FTU-formand er gået bort
Ole Dalsgaard Jensen
Ole Dalsgaard Jensen er en erfaren tennisentusiast. Han er tidligere formand, træner og leder for NTK-Amager, har siddet i bestyrelsen i KTU og spiller i dag tennis som motionist.