Begge de danske supertalenter, Hannah Viller Møller og Olga Helmi røg ind i overraskende nederlag i Grade 4 turneringer.

HIK´s 14-årige Hannah Viller Møller, 2. seedet i Nike International i Bournemouth, England tabte i 2. runde til den et år yngre englænder Emma Raducanu. Hannah havde i 1. runde slået Emma´s landsmandinde, Summer Yardley i tre sæt. Og efter at Hannah i onsdag i 2. runde havde taget 1. sæt 6/2 var der ikke noget, der gav anledning til at tro, at ITF´s nr. 375 ville få væsentlig modstand fra ITF´s nr. 1079. Men Emma Raducanu kom stærkt tilbage og tog 2. sæt 6/2, og satte trumf på med 6/1 i 3. sæt.

Danskeren er stadig med i doublerækken, hvor hun er seedet 2. Efter sejr (6/3 2/6 10/7) over McColgan & McCutcheon (England) i 1. runde, er hun og makkeren, Camille V. Anderson (England) videre til kvartfinalen, hvor der torsdag eftermiddag venter et engelsk par.

Romeo Midtgaard Jivraj´s turnering i Bournemouth sluttede onsdag, da han med sin spanske makker Afonzo Viana tabte til det 3. seedede engelske par Robinson & Rozanov. Den 18-årige Hvidovre-spiller røg tirsdag ud af singlerækken efter nederlag 6/3 3/6 3/6 til Matthew Story (England).

Olga Helmi indledte sin deltagelse i Justine Henin Juniors Cup i Belgien med at feje tyske Elisabeth Andryukhova ud af banen med 6/1 6/0. Men den 2. seedede Birkerod måtte onsdag overraskende se sig slået 2/6 3/6 af Jade Bornay, en to år yngre 14-årig fransk pige, der er rangeret 1066 på ITF´s rangliste, hvor Olga er placeret som nr. 254.

Forrige artikelTE U14 Velp: Flere sejre til Elmer Møller inden EM
Næste artikelDavis Cup: Hvor stor er medie-interessen mod Nieminen og Finland?
Claus Holmen
Claus Holmen er 59 år, spiller motionisttennis, og er far til et par tennisglade knægte. Claus følger dansk tennis på nært hold – fra de laveste motionistrækker til toppen af eliten. Han rejser rundt og møder en masse tennisspillere, trænere og forældre i alle afkroge af det danske tennislandskab. For Claus rummer en hver sejr i hvilken som helst turnering lige så meget drama som en Wimbledon-finale.