Både Emilie Hansen og Martin Nygaard manglede lige det sidste i kval-finalerne. Olga Helmi og Sebastian Grundtvig tabte begge i 1. runde i hovedturneringen

17-årige Emilie Hansen har i løbet af 2015 forsøgt en del gange at kvalificere sig til hovedturneringen i forskellige ITF junior-turneringer.
I de første 2 forsøg blev det til nederlag i 1. kval-runde, men i flere af de efterfølgende turneringer er det blevet til flere sejre, men hidtil er det endt med 2-sæts nederlag i enten 2. kval-runde eller kval-finalen. Det samme var tilfældet i et par turneringer, hvor Emilie var direkte i hovedturneringen i Grade 4 Odense og Grade 5 Kramfors.

Ved denne uges Grade 4 turnering TATS Open 2015 i Tampere, Finland var Emilie tættere på at kvalificere sig, da hun i kvalfinalen mod 6. seedede (1835) Karolina Tilander (SWE) vandt 1. sæt 6-4, men de 2 næste sæt gik til svenskeren, som vandt kampen 4-6, 6-3, 6-2.

Forinden havde Emilie vundet i 1. runde Hanna Kaljaste (EST) 6-1, 6-4, hvorefter hun i 2. kval-runde vandt på walkover.

Tennisspilleren Martin Nygaard Knudsen
Foto: Sportsfotograf.com.

Martin Nygaard forsøgte sig 4 gange sidste år i en ITF junior-turnering, uden at det lykkedes at vinde en kamp.
I Efterårsferien for et par uger siden deltog han ved Grade 4 Rungsted Kyst, hvor han vandt 2 kampe, inden han i kval-finalen tabte 2-6, 2-6 til (2306) Jesper Klov Nilsson (SWE).

Martin deltog også i kvalifikationen i Tampere, og her blev det igen til 2 sejre, da han i 1. kval-runde vandt 6-4, 6-4 over Otto Byman (FIN) og derefter over 4. seedede (1381) Daniil Glinka (EST) 6-4, 7-5.
I kvalfinalen mod 8. seedede (1832) Johan Garpered (SWE) var Martin – efter at have tabt 1-6 i 1. sæt – helt med til 6-6 i 2. sæt, som han dog tabte i tiebreak, hvorved svenskeren vandt 6-1, 7-6(1).

Både Olga Helmi og Sebastian Grundtvig var direkte i hovedturneringen, og i begge tilfælde blev det til en enkelt kamp.
Olga tabte i 1. runde til (1443) Mariella Minetti (FIN), der havde wildcard til turneringen. Sejrscifrene blev 6-3, 6-7(6), 6-1.

Sebastian Grundtvig mødte (1621) Marcus Alexander Stenfors (FIN), som var gået videre fra kvalifikationen. Den 4 år ældre finne vandt i 1. runde 6-3, 7-6(5).

I double blev det til en enkelt sejr for Sebastian, da han sammen med Johan Garpered (SWE) vandt over (WC) Mikko Rouvala/Otto Virtanen (FIN) 6-4, 6-3.
Olga var ligeledes med i double, hvor hun var seedet 1 sammen med Daria Solovyeva (RUS). Efter at have siddet over i 1. runde tabte de i kvartfinalen 7-5, 2-6, [4-10] til Monica Malinen/Milka-Emilia Pasenen (FIN)

Forrige artikelWTA: Singapore finalerne – Muguruza stormer videre
Næste artikelITF Macon: Julia Boserup vandt runde 2 kampen også
Avatar photo
Ole Dalsgaard Jensen er en erfaren tennisentusiast. Han er tidligere formand, træner og leder for NTK-Amager, har siddet i bestyrelsen i KTU og spiller i dag tennis som motionist.