Sebastian Grundtvig var fint med i spillet mod no. 123, men 8 missede fordele blev kostbart mod velspillende Spanier

I sin første Grade 2 optræden ved ITF U18 “The 38th Slovakia Cup 2016” i Piestany, Slovakiet, kunne 15-årige Sebastian Grundtvig ikke følge sejren i 1. runde op med en ny sejr, hvilket heller ikke var forventet, da han mødte den 7. seedede Carlos Divar (ESP), der er no. 123 på ITFs junior-rangliste.

Den næsten 3 år ældre Spanier vandt med de sikre cifre 6-2, 6-2, hvilket kan indikere forskellen på Sebastians rangering som no. 443 og de spillere, som befinder sig omkring top 100.
Desuden mangler Sebastian i modsætning til de Spanske spillere træning på grus, hvor det var Sebastians 2. kamp i 2016.

Trods den manglende grus-træning og aldersforskellen var Sebastian på ingen måde overmatchet, og han havde síne chancer for at spille med om sejren, ikke mindst da han i 2. sæt føret 2-0 og havde flere break-muligheder ved 0-40.
Disse muligheder blev dog ikke udnyttet, og det samme var tilfældet for hele 8 brek-chancer og fordele, hvilket dog også har sammenhæng med modstanderens kvaliteter.

Med noget mere kamprutine er der næppe tvivl om, at Sebastian fremover kommer til at begå sig i både Grade 1 og 2 turneringer, hvis han fortsætter den gode udvikling.
Både Wilson og Asics har set potentialet, og Sebastian har derfor fået en international kontrakt på henholdsvis ketsjere og tøj/sko.
For et år siden kunne Tennisavisen desuden berette, at Ejendomsselskabet Casa Nord indgik en aftale med det dengang 13-årige talent

Ung tenniskomet lander treårig sponsoraftale

Sebastian vandt som tidligere omtalt sammen med Patrick Kristensen 1. runde i double, og onsdag kom de på en hård opgave mod 1. seedede Ergi Kirkin (TUR)/Akos Kotorman (HUN), som blev fulgt helt til dørs, men kampen endte med sejr 6-1, 3-6, [10-2] til de 1. seedede favoritter, som torsdag spillede sig videre til semifinalen.

Den 11. seedede svensker (304) Henrik Atlevi (SWE) var oversidder i 1. runde, og i 2. runde blev han besejret 6-2, 4-6, 7-6(4) af (530) Vojtech Prokop (CZE), og dermed er det slut med Skandinavisk deltagelse i turneringen.

Forrige artikelITF Junior Nottingham: Sikker sejr til Clara Tauson
Næste artikelITF Notingham: Klar til kvartfinalen
Ole Dalsgaard Jensen
Ole Dalsgaard Jensen er en erfaren tennisentusiast. Han er tidligere formand, træner og leder for NTK-Amager, har siddet i bestyrelsen i KTU og spiller i dag tennis som motionist.