Sidste år var begge semifinaler rene Danske opgør, men i 2016 nåede hverken den forsvarende mester Hannah Viller Møller eller de øvrige Danske deltagere forbi 2. runde

I den forløbne uge blev den Svenske Grade 4 turnering SEB Outdoor Open afviklet i Ljusseveka i Värnamo, hvor den forsvarende mester var Hannah Viller Møller, der i sidste års finale vandt i 3 sæt over Clara Tauson, som senere fik revanche i finalen ved DM for seniorer.

Clara Tauson og Hannah Viller Møller
Foto: Martin Møller – Hannah Viller Møller vandt finalen 2016 over Clara TausonL

Der var i det hele taget total Dansk dominans idet alle 4 semifinalister var fra Danmark, da både Olga Helmi og Rebekka La Cour Hillingsø også var i semifinalen.

I dette års udgave startede det ligeledes godt med tre danske sejre, idet Hannah, der er seedet 1, vandt sikkert 6-0, 6-2 over Olivia Malm (SWE).
Linnea Sophie Dissing Fristam vandt 6-1, 6-1 over Mina Adelin Pedersen (NOR), og det blev også en sikker sejr 6-1, 6-2 til Karoline Laursen over Klara Milicevic (SWE).

Mathilde Tranberg måtte dog forlade turneringen efter 1. runde, da hun tabte 2-6, 1-6 til 8. seedede Francesca Curmi (MLT).

Alle tre Danskere tabte derefter i 1/8-finalen, hvor Hannah tabte 6-1, 2-6, 4-6 til Victoria Carlsten (SWE), der ligesom Hannah er årgang 2001.
Karoline var ligeledes i 3 sæt, men hun tabte 6-4, 1-6, 2-6 til 6. seedede Irina Shchetinina (RUS).

Karoline Laursen
Foto: Sportsfotograf.com. – Karoline Laursen

Linnea tabte 3-6, 1-6 til 3. seedede Sydney Berlin (SWE).

Linnea og Mathilde var de eneste fra Danmark i double, hvor de i 1. runde tabte 2-6, 4-6 til Victoria Carlsten/Caijsa Wilda Hennemann (SWE).

Linnea Sophie Dissing Fristam og Mathilde Tranberg
Foto: Tennisavisen – Linnea og Mathilde